To unge klimaingeniører klar til at hjælpe i kampen mod klimaforandringer
03-10-2012
De voldsomme skybrud kan komme til stor hjælp, når to unge klimaingeniører Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen fra Aalborg Universitet skal videre. De valgte at satse målrettet på de seneste års klimaforandringer i afgangsspecialet, og det roste resultat bliver nu benyttet af samarbejdspartneren, det rådgivende ingeniørfirma Rambøll.
De kan nu kalde sig civilingeniører i miljøledelse og bæredygtighed med et afsluttende speciale, der har titlen: ”Integrering af klimatilpasning i VVM: hvordan behandles usikkerheder?”.
- Både private og offentlige virksomheder bliver tvunget til at tænke klima ind i alle større bygnings- og renoveringsarbejder fremover. Det sker slet ikke i tilstrækkelig grad lige nu, men de kommer til det, forklarer de to nyslåede civilingeniører.
Skybrud og oversvømmede kældre
Kommunernes trængte økonomi kan blive en løftestang for de to klimaingeniørers videre muligheder.
- De danske kommuner skal i gang med at lave planer om klimatilpasning i efteråret, og spørgsmålet vil trænge sig på: ”Hvordan gør vi det her bedst og billigst?”. Det er en spændende udfordring, og tilpasningerne behøver ikke at være vanvittigt dyre. Det er ikke altid nødvendigt at grave en hel by op for at lægge nye kloakker. Det er simpelthen for dyrt, fortæller Sanne Jespersen og forklarer at man kommer til at tænke mere i at opsamle regnvandet i søer rundt omkring i byerne. Det kan være, at nogle flere åer skal fritlægges i byerne, eller der skal være flere græsarealer og flere grønne tage.
Fleksible løsninger
'Fleksible afværgeforanstaltninger' er det gennemgående tema i afgangsspecialet.
- Klimaet ændrer sig hele tiden. Det ved vi efterhånden alle sammen nu, men det bliver næsten aldrig skrevet ind i VVM-redegørelser i dag. Vi vil gerne arbejde benhårdt for, at alle kommunale projekter bliver tilpasset klimaforandringer. Vi vil rigtig gerne være dem, der siger: ”Der sker det og det, hvis man gør sådan og sådan”. I dag står der alt for ofte i rapporterne, at man ikke ved, hvad der vil ske. Det bliver bare sådan en konstatering, der fritager for at tænke i klimaforandring, når man vil i gang med større byggerier, siger Ditte Schrøder Haagensen.
At aktiv for bygherren
- Selvfølgelig bliver det en udfordring på økonomi. Det er svært at sige til en bygherre, at det her skal du altså have med – hvis loven ikke siger det samme. Det ved vi godt. Men vores opgave er at gøre klimaforandringen synlig for borgeren. Det skal gøres attraktivt for en bygherre at indføre de afværgende foranstaltninger, forklarer Ditte Schrøder Haagensen.
De seneste års skybrud har hjulpet på forståelsen. Det fandt Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen ud af, da de under arbejdet med afgangsspecialet interviewede tre kommuner.
- Især skybruddet i 2011 fik det til at rykke. Klima skal tænkes ind i mere og mere. Ellers bliver det vanvittigt dyrt for borgerne og politikerne. Det er man faktisk ved at forstå ude omkring. Heldigvis, mener Sanne Jespersen.
Rambøll-samarbejde
Afgangsspecialet blev lavet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma, Rambøll Danmark A/S, som nu vil gå videre med projektet.
- Alle parter fik noget ud af det samarbejde. Til daglig har vi ikke så megen tid til fordybelse, men efter samarbejdet med de ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet blev vi meget mere bevidste om problemstillingen. Vi har selvfølgelig gjort os tanker om klimaforandringer og afværgende foranstaltninger før, men nu fik vi en kickstart. Vi har rykket os på feltet og håber, at vi kan arbejde videre med deres projekt, siger Kristine Kjørup Rasmussen, biolog hos Rambøll Danmark A/S.
Virksomheden har allerede kontaktet Naturstyrelsen for at få projektet ført videre.
-jhn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi