UgensErhverv.dk

Uddannelse til hænder og hoved hitter

Elevtallet på de nye eux-uddannelser er steget med 60 % - det viser en ny opgørelse, som Dansk Byggeri har lavet

02-10-2012

Skal jeg være tømrer eller ingeniør? Bygningskonstruktør eller murer? Det valg har mange unge svært ved at træffe, når de skal vælge uddannelse. På lidt over fire år giver eux-uddannelsen mulighed for at tage en praktisk erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer samtidig med, at man får fag på gymnasialt niveau, som giver adgang til at læse videre til f.eks. ingeniør.

Muligheden for eux blev vedtaget i maj 2010, og siden er interessen for uddannelsen kun steget. I år er der startet 329 elever på eux inden for bygge og anlæg. Det er 59 procent flere end sidste år.

- Sammen med 3F pressede vi netop på for at få en uddannelse, der giver mulighed for at kombinere teori og praksis, og det er vi glade for, at de unge tager godt imod. Erhvervslivet har nemlig brug for nyuddannede ingeniører, arkitekt og så videre, der har den praktiske erfaring med fra erhvervslivet, som de unge får, når de er ude på byggepladser som tømrer- eller murerlærlinge, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri.

Fortsættes ...


Tre tekniske skoler nåede at starte eux-uddannelsen allerede i 2010, kun få måneder efter den blev vedtaget. Men 2011 var det første år, hvor eux-uddannelsen rigtig blev udbudt, og her startede 207 elever inden for bygge og anlæg. Den nyeste opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at 329 elever er startet i år fordelt på 17 forskellige tekniske skoler.

- Med eux får vi tiltrukket nogle stærke elever til erhvervsuddannelserne, som er med til at hæve niveauet. De unge, der ikke vælger at læse videre, får også stor gavn af teoretiske fag som matematik og byggeteknologi på et højt niveau, fx hvis de vil starte egen virksomhed. De teoretiske fag ruster dem bedre på til at udregne tilbud, indberette til skat, dokumentere kvalitetssikring og alt det andet papirarbejde, som i dag hører med til at drive en håndværksvirksomhed, siger Jesper Juul Sørensen.

Eux tilbydes inden for de fleste bygge- og anlægsfag, og den kræver en 9. eller 10. klasse med gode karakterer i dansk, matematik, fysik og engelsk.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration