UgensErhverv.dk

650 millioner til bedre sygehuse

Regionsrådet har sagt ja til bedre sygehuse for 650 millioner kroner i Slagelse og Nykøbing F

28-09-2012

Regionsrådet har sagt ja til to ideoplæg til, hvordan Slagelse Sygehus og Nykøbing F. Sygehus kan udvides og moderniseres for i alt 650 millioner kroner. Det sker som en opfølgning på regionens sygehusplan, hvor de to sygehuse sammen med Holbæk og Køge sygehuse skal fungere som regionens fire akutsygehuse.

- Det her er en vigtig milepæl i arbejdet frem mod et moderne og fremtidssikret sygehusvæsen i Region Sjælland, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.

140 nye sengepladser i Slagelse
Slagelse Sygehus skal tilføres 140 nye sengepladser, så der bl.a. skabes plads på sygehuset til børn, fødsler og gynækologi. Der opføres et nyt hus, der får direkte forbindelse til selve sygehuset. Huset skal gerne bygges, så det let kan udvides med en til to etager. Der er afsat 400 millioner kroner til byggeriet og derudover 25 millioner kroner til renovering og tilpasninger af det eksisterende sygehus.
Dermed er fase 2 til at skabe det moderne akutsygehus i Slagelse skudt i gang, og bliver udført i 2015-2016.

Moderniseres for 225 millioner
Nykøbing F. Sygehus skal moderniseres for 225 millioner kroner. Regionsrådet har vedtaget et idéoplæg til nybyggeri og renovering, der forventes at blive udført i årene 2015-2016. Sygehuset skal udvides med en ekstra fløj, der skal rumme et nyt intensivt afsnit med ca. 10 senge, en sengeafdeling med 24 senge og eventuelt en råhus-etage, der skal sikre sygehusets udvikling.
Den eksisterende sengebygning skal renoveres, først og fremmest med bad og toiletter i forbindelse med sengestuerne. Blandt andre ønsker er, at det skal være mere indbydende for patienterne at ankomme til sygehuset, bedre logistik og interne transportveje og en helikopterlandingsplads.

- jhn


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration