UgensErhverv.dk

Plejeboliger med indbygget motion

En boligorganisation i Kastrup har suppleret 55 plejeboliger med redskaber for seniormotion

28-09-2012

Nu kan beboerne i Randkløvehuse træne balance, koordination og styrke under åben himmel

Boligorgantisationen Randkløvehuse omfatter fem moduler med hver 11 plejeboliger, specielt beregnet til ældre og andre med særlige plejebehov. Da bebyggelsen blev opført sidste år, havde Boligorganisationen Tårnbyhuse, som står for administrationen, allerede en dialog med Uno Koncept om småbørnslegepladser til 35 almene familieboliger som blev opført i forbindelse med plejeboligerne. Derfor spurgte de, om de også kunne tilbyde noget til plejeboligerne.

- Det var naturligt at spørge Uno Koncept, og da de foreslog redskaber til seniormotion, kunne vi med det samme se, at det var det helt rigtige, forklarer byggeteknisk chef Thomas Thomsen fra Tårnbyhuse. Vi fik udarbejdet et projekt og fandt to pladser til redskaberne, som i øvrigt ikke er særligt pladskrævende. Den beslutning har vi ikke fortrudt.

Løsningen består som nævnt af to anlæg, hvor man det ene sted kan træne styrke og koordination og det andet primært koordination og balance. Begge steder er redskaberne placeret på rødt faldunderlag.

Konsulent Jørgen Østergaard fra Uno forklarer:

- Redskaberne er målrettet de ældre, som kan komme ud og træne for at bevare mest muligt af deres førlighed. Men de kan naturligvis også bruges af beboere med særlige plejebehov som i Randkløvehuse. Her er mange af beboerne ganske vist ældre, men der er også yngre beboere, der af den ene eller anden grund er nødt til at bo under beskyttede forhold. De kan også med stor fordel bruge redskaberne.

Træningsredskaberne blev taget i brug i efteråret 2011. Nu står de frit tilgængelige for beboerne, der bare kan gå ud af hoveddøren, hvis de vil træne. Der også fysioterapeuter tilknyttet plejeboligerne, og de benytter sig også af, at der nu er træningsmuligheder på stedet, som tilmed gør det muligt at træne udendørs på dage med godt vejr.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration