Skana Entreprise a/s udvider med ny kloakafdeling, der skal bekæmpe vandmasserne efter styrtregn og skybrud
27-09-2012
Som led i en fortsat udbygning af klimarettede specialer etablerer Skana Entreprise a/s ny kloakafdeling. Den skal tage udfordringerne op med klimatilpasning af byer og bygninger så de kan modstå vandmasserne efter styrtregn og skybrud.
- I lyset af de seneste års voldsomme oversvømmelser har vi arbejdet målrettet på at videreudvikle og knopskyde vores kompetencer indenfor klimasikring og afvanding, og vi er stolte over, at vi nu sætter kronen på værket med etablering af en ny kloak- og betonafdeling, siger administrerende direktør Peer Kisbye fra Skana Entreprise a/s. Den nye afdeling skal fungere som et supplement til virksomhedens aktiviteter inden for bæredygtig og klimatilpasset energirenovering.
Vi vil gå forrest
Peer Kisbye pointerer at arbejdet med at udvikle nye innovative løsninger, der kan håndtere voldsomt stigende regnmængder, endnu er sin vorden, men han understreger, at markedet er betydeligt, og han ser den nye kloak- og betonafdeling som spydspids i både udvikling og implementering af de nye løsninger.
- Der er ikke tvivl om, at vi over de kommende år vil se et betydeligt aktivitetsniveau på dette område, og vi vil være med i førerfeltet. På samme måde som vi går forrest, når det gælder klimasikring, vil vi gå forrest i arbejdet med at klimasikre mod øget nedbør, fastslår Peer Kisbye.
Dyrt at lade stå til
- Problemerne med de stigende vandmængder er stort og akut, og det gælder både i forhold til opsamling, rensning, forsinkelse og separation til genbrug, supplerer autoriseret kloakmester Kim Beyer Pedersen, der er ansat til at stå i spidsen for den nye kloak- og betonafdeling i Skana Entreprise a/s.
Han glæder sig samtidig over, at der i samfundet er en bred erkendelse af, at det nuværende kloaksystem må suppleres med nye innovative løsninger, der forvandler regnvandsproblemet til en fordel. Ligesom der er bred enighed om, at det både menneskeligt, materielt og økonomisk er dyrt at lade stå til. Kim Beyer Pedersen minder samtidig om, at vandskader det sidste års tid – foruden store menneskelige tragedier - har kostet forsikringsselskaberne rekordstore milliardbeløb.
Stort behov hos private
Kim Beyer Pedersen tilføjer, at professionel håndtering af regnvand rummer betydelige fordele for den enkelte, og han lægger til, at der både blandt boligselskaber, ejendomsadministratorer og almindelige boligejere er en betydelig efterspørgsel på – og et stort behov for - professionel rådgivning om håndtering af regnvand.
- I yderste konsekvens handler det om tryghed for den enkelte, men samtidig er der gode økonomiske incitamenter til at klimasikre mod store regnmængder. Ikke alene sparer man således besvær og omkostninger til udbedring af dyre vandskader. Man sikrer sig samtidig mod stigende forsikringspræmier, afledningsafgiften reduceres og værdien af ejendommen fastholdes eller stiger, konstaterer Kim Beyer Pedersen.
-jhn
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi