UgensErhverv.dk

Friboliger kan puste nyt liv i Lolland-Falster

Et friboligcertifikat kan give både arbejdspladser, vækst og tilflyttere på deltid til Lolland, forudser Dansk Byggeri Lolland-Falster

27-09-2012

Et friboligcertifikat kan give både arbejdspladser, vækst og tilflyttere på deltid til Lolland, forudser Dansk Byggeri Lolland-Falster der håber, at hele Christiansborg vil bakke op om forslaget fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Mere liv og arbejdspladser
Hvis en del af de tomme huse på Lolland-Falster kunne få lov til at fungere som fritidshuse, så er der gode muligheder for mere liv i Danmarks yderområder. Det mener Dansk Byggeri Lolland-Falster, der glæder sig over forslaget fra ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, om at udstede friboligcertifikater til udvalgte huse, der så slipper for at leve op til kravet om helårsbeboelse.

- Endelig et forslag, som også kommer virksomheder og borgere udenfor København til gode. Jeg tror helt sikkert, at et såkaldt friboligcertifikat vil lokke en del tilflyttere på deltid til Lolland-Falster. Det vil give mere liv, mere salg i butikkerne og det vil også betyde, at flere af de tomme huse løbende vil blive sat i stand, siger formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster, Lennarth Kobbernagel og forsætter:

- Alt sammen noget, der giver arbejdspladser, og det har Lolland-Falster i den grad brug for

25.000 tomme boliger
I øjeblikket er der i hele Region Sjælland over 25.000 ubeboede boliger. En del af dem mangler enten bad, toilet eller køkken – eller alle tre dele.

- Der vil selvfølgelig være nogle huse, som er i så dårlig stand, at de skal rives ned. Men der er også en del huse, som kan sættes i stand. Måske det endda kunne være en god mulighed for de mange mennesker, der skal arbejde på Lolland i forbindelse med Femernbælt, at købe et tomt hus og lade mandskabet bo der, imens arbejdet står på, siger Lennarth Kobbernagel.

Han glæder sig over, at ministeren stiler efter at lade ordningen træde i kraft allerede efter nytår.

- Det er dejligt at ministeren også forstår, at Lolland-Falster og andre yderområder ikke kan vente i evigheder, men har brug for, at der sker noget hurtigt, siger Lennarth Kobbernagel.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration