Fælledparken har fået en omfattende ansigtsløftning. Nu har københavnerne fået langt bedre muligheder for at lege, slappe af eller få sved på panden i byens mest populære park
24-09-2012
Den 22. september blev renoveringen rundet af med gratis koncerter og et væld af aktiviteter.
En interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas største skatepark, en 200 m2 stor danseplads, 152 bænke, over 1.000 nye træer og en ny kunstgræsbane, som fodboldspillerne kan boltre sig på. Det er blot et udsnit af de nye ting, der har fundet vej til Fælledparken som en del af den gennemgribende renovering, parken har været igennem i de sidste fire år. Nu er målet nået, og hele parken blev indviet lørdag den 22. september.
- Fælledparken er et helt unikt grønt åndehul for mange københavnere, og et sted jeg selv elsker at komme. Derfor er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes at bevare dens historiske værdi som folkepark samtidig med, at parken nu byder på et væld af nye oplevelser for alle, der ønsker et aktivt liv midt i byen, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.
Står man midt på Blegdamsfælledens brede græsplæner, ligner Fælledparken dog fortsat i høj grad sig selv. Og det er helt bevidst. For at bevare parkens særpræg er der ikke sket de store ændringer midt i parken, mens der er kommet en lang række nye tilbud i kanten af den. Renoveringen har været Københavns største parkfornyelse nogensinde og har i alt kostet 196 mio. kr. Heraf har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret 152 mio. kr.
- Fælledparken bærer på nogle stærke traditioner og har været en velfungerende og smuk folkepark i rigtig mange år. Med fornyelsen håber vi, at flere vil få glæde af parken, og at den kan bidrage til at københavnere får flere grønne oplevelser og et sundere og mere aktivt liv, siger Henrik Tvarnø, som er direktør i fonden.
Fornyelsen er foregået i flere etaper, og mens fodboldspillerne har haft glæde af den nye kunstgræsbane siden 2009, er et nyt aktivitetsområde og renoveringen af trafiklegepladsen først netop ved at blive færdig.
Den 22. september blev afslutningen på renoveringen markeret med en festlig indvielse. Her er der gratis koncert med Mikael Simpson, Shaka Loveless og Åh Abe show for børnene. Fælledparkens nabo F.C. København kommer forbi både med trænere og cheerleaders, og der vil være skateopvisning i skateparken, dans på dansepladsen og masser aktiviteter i resten af parken for både børn og voksne.
Fakta: Fælledparken
Fælledparken er Københavns mest populære park med 11 mio. besøgende årligt. Parken kunne fejre 100 års jubilæum i 2009. Samme år gik renoveringen af parken i gang takket være en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Hvad er der sket i Fælledparken?
Kunstgræsbane: I 2009 stod en ny kunstgræsbanen med plads til 1.000 tilskuere klar til de fodboldglade brugere af Fælledparken.
Motionsredskaber: Tre steder i parken er der sat udendørs motionsredskaber op, som er målrettet forskellige grupper bl.a. ældre og børn.
Motions- og aktivitetsbånd: Otte kæmpegynger, fire karruseller, beachvolley og petanquebaner udgør en del af et nyt motions- og aktivitetsområde langs Serridslevsvej, der er et af de projekter der er blevet senest færdige.
Dansepladsen: I 2009 stod Dansepladsens 200 m2 store dansegulv klar, og siden har man hver sommer kunne komme til sommerdans under trækronerne.
Tårnlegepladsen: Legepladsen indeholder fem af byens mest kendte tårne i miniformat. Legepladsen er nomineret til Danish Design Award, og bygningen på legepladsen har fået designprisen Red Dot Award.
Nye bænke og træer: Omkring 150 nye bænke og 1.500 træer er rykket ind i Fælledparken for at sikre flere siddepladser og store trækroner.
Belysning: Københavnerne har selv efterlyst mere lys i Fælledparken. Nu lyser 250 lamper stierne op, når københavnerne vil benytte parken efter solnedgang.
Skatepark: Den tidligere verdensmester Rune Glifbjerg har været med inde over designet af den nye 4.600 km2 skatepark, der er Nordeuropas største skatepark.
Blomsterhave: Der er plantet 29.200 løg og 3.336 stauder i den nye blomsterhave, hvorfra man kan kigge ud over søen og Blegdamsfælledens plæner.
Renoveret trafiklegeplads: Trafiklegepladsen fra 1972 er blevet renoveret, så der er kommet mere fokus på cyklerne. Hvordan?
Bro over Fælledsø: En ny bro over Fælledsøen gør det hurtigere at skyde genvej gennem parken. Broen er ligesom Dansepladsens gulv lavet i miljørigtigt Accoyatræ, og det er første gang, at det materiale bliver brugt i Danmark.
Brede stier: Løberne og fodgængerne har fået bedre muligheder for at røre sig på stien Filosofgangen, der løber rundt i kanten af Fælledparken. Stien er blevet udvidet, så den nu er seks meter bred og 3,5 km lang.
Bisgaard Landskab står bag de overordnede planer for parken. Herudover har de detailprojekteret etape 1, 2 og 3, mens GHB landskabsarkitekter har detailprojekteret etape 4 og 5. Skateparken er tegnet af Nordarch. MLRP står bag bygningen på Tårnlegepladsen og Trafiklegepladsen.
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi