UgensErhverv.dk

Unge i Horsens får nyt gadeidrætsanlæg

I dag åbner et nyt gadeidrætsanlæg, der er ét af i alt otte anlæg, som organisationen GAM3 og Realdania lige nu realiserer i hele landet

20-09-2012

Formålet med anlægget er ikke kun at få de unge til at dyrke mere motion, men også at bruge gadeidræt som redskab til at forbedre samvær og integration blandt unge i udsatte boligområder.

Robuste, formstøbte og enkle moduler i beton og stål, der kan kombineres og farvelægges på et utal af måder – og både bruges til leg, sport og til &at kigge på&. Det er konceptet bag nye gadeidrætsfaciliteter, der nu skal få flere unge i udsatte boligområder til at bevæge sig mere til hverdag.

Modulerne er udviklet af Primus Arkitekter i tæt samarbejde med Realdania og GAM3 samt Pin-gOut-bordtennis og parkour-specialisterne Street Movement. I Horsens har Sundparkhallen, Andelsboligforeningerne Beringsgaard og Odinsgaard samt Horsens Kommune banet vejen for at realisere projektet.

I dag, torsdag den 20. september kl. 17.00 indvier formand for kulturudvalget Andreas Boesen det opgraderede gadeidrætsanlæg på Hybenvej. Før snoren til anlægget klippes vil Mikkel Selmar, projektleder i GAM3, introducere.

Derefter er der danseopvisning med pigerne, som fast deltager i GAM3’s træning i Sundparken. Opvisningen bliver efterfulgt af en åben 3-mod-3 basketurnering i Sundparkhallen. Aktiviteterne er en del af organisationens fireårige ”Your GAM3” program. Her bliver særligt udvalgte unge fra boligområderne uddannet som ”PlayMakers” og vil selv kunne igangsætte gadeidrætsaktiviteter til glæde for andre unge i området.

- Det har været både inspirerende og bekræftende at opleve den entusiasme, som det første hold af PlayMakers har udvist. De er yderst motiveret for at tage de nye faciliteter i brug og give deres egen bevægelsesglæde videre til yngre søskende og naboer fra boligområdet. Med kombination af de unges energi og de nye gadeidrætsanlægs robuste karakter, er der tale om en nytænkning, som fremover vil sætte nye standarder for forankringen af græsrodsinitiativer på gadeplan, fortæller GAM3’s direktør og medstifter, Simon Prahm.

- Gadeidrætsanlæggene er et fint eksempel på, hvordan man med enkle og gennemtænkte fysiske elementer kan skabe gode rammer for et sted at mødes og udfolde sig sammen. Forventningen er, at bedre faciliteter til gadeidræt ikke kun vil gavne de unge, som bruger dem. Det vil også kunne give mere liv i de udsatte boligområder, fordi aktiviteten ikke gemmes væk som i en traditionel sportshal. Det gør, at gadeidrætten kan bidrage positivt til hele boligområdet, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.

- Det har været et spændende udviklingsforløb og vi glæder os meget til at se, hvordan det nye byrum bliver indtaget, både af den arrangerede træning og i det daglige liv. Vi håber, at de nye byrum med deres varierede og uformelle opholdsmuligheder vil blive modtaget som en inkluderende social ramme om de fysiske aktiviteter, siger David Bülow, partner i Primus arkitekter.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration