UgensErhverv.dk
Markedets eneste kombi slagnøgle-Combinator

Markedets eneste kombi slagnøgle-Combinator

Slagskruetrækker og slagnøgle samlet i en kompakt maskine med indvendig sekskant og udvendig firkant

18-09-2012

GDX 18 V-LI Professional i Boschs Dynamic-serie er den første slagnøgle, der er udviklet efter et unikt og patenteret værktøjsholderkoncept, som kombinerer en ¼” indvendig sekskant med en ½” udvendig firkant.

Der kan sættes både slagtoppe og torxbits i værktøjsholderen, og håndværkere får derfor et værktøj til alle installations-, metal- og trækonstruktioner. Hvor det tidligere var nødvendigt at have en adapter ved hånden eller jonglere med flere værktøjer, skal man nu bare skifte indsatsværktøj.

Det gør det eksempelvis lettere for elektrikere både at lægge store kabelbakker og installere kontakter med en og samme maskine, da man på et splitsekund kan udskifte indsatsværktøjet.

Hurtigt og komfortabelt arbejde uden stød
Slagnøglen har en robust overflade med en støddæmpende effekt. Når den ½” udvendige firkant er i brug, har GDX 18 V-LI Professional et drejningsmoment på maks. 180 newtonmeter. Det betyder, at skruer med en diameter på op til 16 mm hurtigt og kraftfuldt kan fastgøres eller løsnes.

Tallene er en anelse lavere for den ¼“ indvendige sekskant. Slagnøglen har en længde på kun 166 mm og vejer blot 1,6 kg, når den er tilsluttet et 1,3 Ah-batteri, og 1,8 kg, når der anvendes et 3,0 Ah-batteri. Længden og vægten gør den anvendelig til smalle arbejdsområder samt arbejdsstillinger, hvor værktøjet skal holdes over hovedet.

Fortsættes ...



Slagnøglen er udstyret med et soft greb, så den ligger godt i hånden, og hvis der er behov for begge hænder til arbejdet, kan værktøjets hænge på bæltet i medfølgende bælteclips.

GDX 18 V-LI Professional er en del af Boschs “Dynamic-serie”, som er kendetegnet ved høj ydeevne kombineret med et kompakt design. Den er drevet af et 18 volt-litiumbatteri, hvilket er sejtrækkerbatteriet “Premium“ på 3,0 Ah, der kan blive ved og ved på én opladning. GDX 18 V-LI Proffesional alias Combinator er også at finde blandt de øvrige systemværktøjer i Boschs verdenskendte Click and Go-system, som kan købes hos førende forhandlere af elværktøj.

Vibrationsdæmpning øger arbejdskomforten
Alt afhængigt af opgaver findes der forskelligt indsatsværktøj. Diamond Impact-sortimentet består af Torx-, PH-, PZ- og Hex-skruebits med længder på 25 og 50 mm og en anti-schock-bitholder. Impact Control-sortimentet inkluderer forskellige torx og torxfatninger. Alt indsatsværktøjet er specielt udviklet til brug med slagnøgler.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration