UgensErhverv.dk
Ny kompakt skruemaskineDen fylder ikke meget Bosch nye GSR 18

Ny kompakt skruemaskine

Bosch sender ny 15 cm skruemaskine på markedet, der klarer 500 skruer på en opladning

13-09-2012

Ydeevne, design og størrelse er afgørende egenskaber, når man skal vælge værktøj. Derfor har den populære skruemaskine GSR 18V-LI i Boschs Dynamic-serie fået en lillebror, der er endnu mere kompakt.

GSR 18 V-LI HX Professional har en ¼” intern låsbar universal-bitholder, hvilket gør den 32 mm kortere end sin storebror. Det er nemt at skifte bits, og maskinen er derfor særligt anvendelig for mekanikere og fagfolk i møbelmonteringsbranchen samt industrien, som også håndterer et væld af skruer i forskellige størrelser i løbet af en arbejdsdag.

Den korteste i sin klasse
Hovedlængden på GSR 18 V-LI HX Professional måler bare 153 mm inklusive bitsfæste, hvilket gør maskinen til den korteste i sin klasse. Det ekstremt kompakte design gør, at den kan løse skrueopgaver, hvor andre maskiner må give op.

Inklusive et Ah 3,0-batteri vejer værktøjet 1,7 kg, og det ligger komfortabelt i hånden pga. det slanke softgrib-håndtag. Man har derfor fuld kontrol over maskinen, der med sit integrerede LED-lys også er let at arbejde med i mørke omgivelser.

Hurtig og kraftfuld
Samtidig er GSR 18 V-LI HX Professional en udholdende skruemaskine, som kan klare 500 skruer på en opladning. De 18 niveauindstillinger sikrer, at man kun benytter den nødvendige mængde strøm, og dermed får maksimal effekt ud af batteriet.

Skruemaskinen har en fire-polet højtydende motor med et omdrejnings-moment på 0-500/1700 og op til 67 newtonmeter, hvilket giver et hurtigt arbejdstempo. Sammen med gearkassen, der kan køre i to hastigheder, kan maskinen nemt klare skruer på op til otte millimeter i diameter. GSR 18 V-LI HX Professional arbejder sikkert og præcist, og skruerne glider let og effektivt ind i blødt træ uden forboring og hårdt træ med forboring.

- jhn

Fakta om GSR 18

GSR 18 V-LI HX Professional er den korteste skruemaskine i sin klasse
Måler bare 153 mm og vejer kun 1,7 kg
Klarer op til 500 skruer på et fuldt opladet 3,0 Ah, 18 volt LI-batteri
Har universal-bitholder til hurtigt skift af bits
En del af Boschs Click and Go-systemværktøjsserie

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration