UgensErhverv.dk

10 anbefalinger til bæredygtige forstæder

Forstædernes Tænketank afleverer i dag 10 anbefalinger til miljøminister Ida Auken og direktør Hans Peter Svendler fra Realdania

13-09-2012

Byspredning skal dæmpes, de eksisterende forstadsområder skal styrkes og de mange allerede planlagte offentlige investeringer skal bruges til at styrke forstædernes bæredygtighed. Bl.a. derfor nedsatte Naturstyrelsen og Realdania i starten af 2011 i fællesskab den uafhængige tænketank, Forstædernes Tænketank.

Siden da har Tænketanken undersøgt, hvordan den fysiske planlægning kan påvirke udviklingen i de danske forstæder i mere bæredygtig retning. I dag offentliggør Tænketanken sit arbejde ved et arrangement på Dansk Arkitektur Center.

Store udfordringer
Drømmen om forstaden eksisterer i bedste velgående. Mere end 65 % af alle danskere ønsker at bo i hus med have, og forstæderne vokser år for år med nye byudlæg.

Samtidig står forstæderne overfor store udfordringer. Bilafhængighed, social segregering, funktionstømte erhvervsejendomme, et stadigt voksende byareal og et stort ressourceforbrug gør det nødvendigt at fokusere på, hvordan forstædernes udvikling kan påvirkes i en mere bæredygtig retning – miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Formanden for Tænketanken, professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole, understreger, at det fremtidige arbejde handler om at påvirke de aktuelle forandringsprocesser i den eksisterende forstad:

- Den nuværende økonomiske situation gør, at nye offentlige investeringer ikke er realistiske. I stedet skal vi fokusere på de gode muligheder, som vi har for at påvirke de private investeringer og for at tænke de mange store offentlige investeringer i
eksempelvis hospitaler, klimatilpasning og infrastruktur smartere og mere holistisk. Hvis det lykkes, vil de eksisterende forstadsområder blive mere attraktive, samtidig med at vi begrænser byspredningen og reducerer ressourceforbruget, siger han.

Brugbare perspektive
Medlem af Tænketanken, rektor og professor Karl Otto Ellefsen fra Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, siger:

- Tænketanken tager fat om en vigtig diskussion, som er særdeles relevant
for byudviklingen verden over, hvis ambitionen om bæredygtighed skal nås. Det har været utrolig interessant at tage del i arbejdet. Jeg mener, at resultatet giver vigtige og brugbare perspektiver for den bæredygtige udvikling af forstædernes byområder - også internationalt set.

Den 26. september inviterer Tænketanken i samarbejde med Center for Byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole til en faglig debat, hvor tænketanksmedlemmerne på baggrund af anbefalingerne lægger op til diskussion.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration