UgensErhverv.dk
Afsked med gammel gasbeholderEt af Københavns gamle vartegn inviterer til fest

Afsked med gammel gasbeholder

Den gamle gasbeholder i Valby skal rives ned, men inviterer først til afskedsfest på lørdag

13-09-2012

Der er gjort mange forsøg på at bevare gasbeholderen i Valby, siden den i 2007 blev taget ud af drift. Desværre er ingen af dem lykkedes, og det er derfor blevet tid til at rive beholderen fra 1967 ned. Det sker af hensyn til gaskundernes pengepung, da den er for dyr i vedligeholdelse.

- Der er over årene kommet mange spændende forslag til, hvad gasbeholderen kunne bruges til i fremtiden – alt fra universitet til sportsfaciliteter og en restaurant på toppen – men desværre har ingen ønsket at byde på beholderen. Og at anvende den i sin nuværende form, indtil en ny ejer er fundet, er ikke muligt på grund af oliedampe, siger Morten Stanley, der er chef for bygas hos Københavns Energi.

Afskedsfest inde i beholderen
Ifølge Morten Stanley, koster vedligeholdelsen af beholderen flere millioner kroner. Udgifter som Københavns Energi ikke vil sende videre til kunderne. Derfor bliver et af Københavns gamle vartegn nu revet ned. Men inden det sker, arrangerer Københavns Energi en afskedsfest, så alle kan få sagt pænt farvel til et af byens vartegn – og få en unik oplevelse i beholderens indre.

Derfor indbydes alle til et lille arrangement ved gasbeholderen lørdag den 15. september fra klokken 10.00 til 14.00.
- Gasbeholderen er efterhånden gået hen og blevet et vartegn, og mange – ikke mindst i Valby – finder det vemodigt, at det nu er slut. De mennesker vil vi give en mulighed for at tage ordentlig afsked med beholderen, sig Morten Stanley.

Ved arrangementet fortæller Københavns Energi mere om beholderens historie og forklarer nærmere om både nedrivningen og de fremtidige muligheder med bygas. Der vil være pandekager til børnene, og så inviteres alle indenfor til en særlig stemningsfuld oplevelse med lys og lyd i beholderens indre.

Ved arrangementet er der også mulighed for at deltage i en lille quiz og blandt de rigtige besvarelser trækkes lod om en guidet tur til toppen af beholderen – 108 meter oppe – hvis vejret ellers tillader det.



Halvdelen af københavnerne bruger gas
Selv om den store gasbeholder nu rives ned, så bruger København fortsat gas som energikilde. Cirka halvdelen af københavnerne bruger hver dag bygas til deres madlavning. Bygassen er både godt for gastronomien, for miljøet og for pengepungen – bygas koster kun cirka det halve af el pr. kilowatttime. Siden 2007, hvor gasbeholderen i Valby blev taget ud af drift, har københavnerne fået gassen leveret fra Kløvermarken Gasværk og Strandvænget Gasværk, hvor bygassen nu produceres i samme takt, som der er behov for den.

Gasbeholderen rives ned omkring 1. november 2012. Det sker ved sprængning. Efter sprængningen klipper store entreprenørmaskiner beholderen i småstykker, hvilket forventes at tage et par måneder.

- jhn


Fakta om gasbeholderen
•108 meter høj (højere end både Københavns Rådhus, SAS Radisson og Ferring)
•185.000 kubikmeter gas kunne beholderen indeholde
•2.200 kvadratmeter er det indre areal
•Bygget af jern og stål og vejer 2.000 ton
•30.000 meter svejsesøm blev brugt til konstruktionen



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi