UgensErhverv.dk

Hvor skal de 900 senge stå?

Fem arkitektfirmaer går videre i konkurrencen om udformning af Køge sygehus til fire mia. kr.

12-09-2012

Nu går konkurrencen om den bedste idé til udformningen af Region Sjællands kommende universitetssygehus i Køge i gang. Konkurrencen skal afdække muligheder og vilkår for at udbygge det eksisterende Køge Sygehus til fremtidens store universitetssygehus i Region Sjælland med cirka 900 senge.

Projektet har et budget på fire milliarder kroner, og det fremtidige sygehus bliver på cirka 189.000 m2, tre gange så stort som det eksisterende sygehus, som skal bevares.

- Region Sjællands vision for fremtidens sygehusvæsen er overordnet at skabe sammenhæng i patienternes behandlingsforløb og at skabe udvikling. Det skal byggeriet af universitetssygehuset være med til at understøtte, fortæller projektchef Siri Koldaas fra Region Sjælland.

13 blev til 5 firmaer
Den første fase af projektkonkurrencen, som nu sættes i gang, er en idékonkurrence, hvor deltagerne skal komme med bud på visionære og innovative forslag til udformning af universitetssygehuset på et overordnet funktionelt og konceptuelt niveau.

Ud af 13 ansøgere er fem firmaer udvalgt til at deltage. Det er aarhus arkitekterne a/s, Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S, Friis & Moltke A/S samt de to engelske firmaer BDP Ltd og HOK.

Finalister udpeges i januar
Dommerkomiteen udpeger i januar 2013 op til tre vindere, som inviteres til anden fase i konkurrencen. Her skal vinderforslagene fra første fase videreudvikles. Efter behandling i Regionsrådet i juni 2013 udpeges en endelig vinder, der bliver totalrådgiver for projekteringen af universitetssygehuset.

Efter planen skal byggeriet stå færdigt i 2020, og universitetssygehuset skal være fuldt ud i brug i 2021.

- jhn


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration