Arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet et nyt museum i Førde nord for Bergen i Norge inspireret af omgivelserne
10-09-2012
Det nye Sogn & Fjordane Kunstmuseum åbnede for offentligheden lørdag den 8. september.
Den nye bygning vil være med til at styrke interessen for kunsten i regionen, mener museets direktør, Morten Johan Svendsen, der ser huset som en stor gevinst for Førdes godt 11.000 indbyggere.
Sogn & Fjordane Kunstmuseum ligger centralt i Førde by, og samlingen rummer primært værker fra regionen, men også national kunst fra det seneste århundrede.
Krystalklar isblok og panoramaview
Museet ligger som en krystalklar isblok, der er rutsjet ned fra de omgivende fjelde, og Arkitektfirmaet C.F. Møller har da også ladet det arkitektoniske udtryk inspirere af det markante landskab: I Førde by er de omkringliggende fjelde synlige overalt, og Jostedalsbræen, den største isbræ på det europæiske fastland, ligger tæt på byen.
Museets facade er beklædt med hvidt glas gennemskåret af linjer, som minder om brudlinjer i is, og om aftenen er der lys i linjerne, så museet ligger som en funklende blok midt i byens mørke.
Indvendigt bevæger de besøgende sig op gennem museets fire etager i et åbent trapperum med en farvemættet turkis trappe, der rejser sig mod lyset og tagterrassens panoramaview.
Tagterrassen er også udformet til udendørs udstillinger og sceneoptræden.
- Det har været en særlig udfordring at bibringe det nye Sogn & Fjordane Kunstmuseum en markant position i bybilledet, som afspejler museets offentlige betydning og rolle i den bymæssige kontekst. Den centrale placering på kanten af Jøstra Elven langs hovedvejen Langebruvegen har afstedkommet en arkitektonisk strategi, som understreger bygningens betydning som en kulturel institution, der favner hele oplandet, fortæller arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller Klavs Hyttel.
C.F. Møllers første museumsbygning i Norge
C.F. Møller er også arkitekter på kontorbygningen Storhagen Atrium, som er nærmeste nabo, og et boligkompleks på samme grund, der er under opførelse.
Arkitektfirmaet C.F. Møller har 30 ansatte på kontoret i Oslo, som blandt andet har tegnet Bislett Stadion og Akershus Universitetssygehus i Oslo – begge projekter er præmierede for arkitekturen.
Det er C.F. Møllers første museumsbyggeri i Norge, men firmaet har mange kulturbyggerier på cv’et, blandt andet Darwin Centret og National Maritime Museum, The Sammy Ofer Wing i London, og udvidelser af markante danske museer - ARKEN, Statens Museum for Kunst og Vendsyssel Kunstmuseum.
Om Sogn og Fjordane Kunstmuseum
Bygherre: Sogn og Fjordane Fylkeskommune, Førde kommune
Arkitekt: Arkitektfirmaet C.F. Møller Norge
Ingeniør: Sweco Norge AS, iVest Consult
Entreprenør: Åsen & Øvrelid
Adresse: Førde, Norge
Omfang: 3000 m2
Museet åbner 8. september 2012, men tages endeligt i brug forår 2013.
-tibu
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration