UgensErhverv.dk
Grøn investering kan skabe 800 jobCarl Holst vil samle kommunerne om energieffektive

Grøn investering kan skabe 800 job

Region Syddanmark vil samle 22 kommuner og for første gang arbejde sammen med private sektor for energirenoveringer af private bygninger

10-09-2012

Region Syddanmark tager nu initiativ til at samle de syddanske kommuner i et fælles EU-projekt, ELENA, for at fremme grøn vækst og energibesparelser. Parterne skal sammenlagt investere 400 mio. kr. i energieffektiviseringer i offentlige bygninger, og som den første region i Danmark vil Region Syddanmark samtidig sætte skub i markedet for energirenovering af private bygninger.

Det vil være helt nyt i Danmark, at regioner og kommuner arbejder sammen med den private sektor om energirenoveringer af private bygninger.
- Investering i energirenovering er en vej til vækst. Det er afgørende for mig, at vi med et projekt kan forbedre tre områder: Vi sparer penge, vi skåner miljøet og vi giver væksten og beskæftigelsen et boost, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Fælles investering på 400 mio. kr.
Samtlige 22 kommuner i Region Syddanmark har politikker indenfor energibesparelser og klima, og de har på forskellig vis forpligtet sig og vist konkret handling. På samme vis har Region Syddanmark en klimastrategi, som har et mål om at mindske CO2-udledningen i regionen med 40 pct. Region Syddanmark har derfor alle forudsætninger for at samle kræfterne og blive ”first mover” omkring energibesparelser og grøn vækst.

Det har fået Region Syddanmark til at tage initiativ til at samle kommunerne til en fælles offentlig investering på 400 mio. kr., svarende til 600-800 job og en CO2-reduktion på 12.000 tons. Ved at gå sammen i et fælles projekt i denne størrelsesorden er det muligt at opnå starthjælp fra Den Europæiske Investeringsbank på ca. 20 mio. Samtidig er der et stort potentiale for kommunerne i at løfte i flok og opnå viden om, hvordan man mest rationalt og økonomisk fordelagtigt opnår energibesparelser i offentlige bygninger. Hvis størstedelen af kommunerne giver tilsagn, kan projektet fortsætte.
- Her har vi et projekt, hvor vi kan sætte ekstra gang i en erhvervsudvikling, der ligger helt i tråd med vores klimastrategi. Jeg kan kun opfordre kommunerne til at være med, for samtlige kommuner har allerede fokus på energieffektivisering, og nu har vi mulighed for at forene kræfterne, siger han.



Skaber gode lokale job
I løbet af efteråret 2012 skal et forprojekt afdække interessen fra kommunerne, omfanget af offentlige investeringer, behovet for teknisk bistand og mulighederne for kobling med energirenoveringer af den private bygningsmasse.
- Vi har gode erfaringer med, at investeringer i energibesparelser direkte skaber gode lokale job, både foran tegnebordet og ude på byggepladsen. Og det er klart jo større skala, jo flere job skaber vi også. For vi ser jo allerede i dag, at både private, virksomheder og offentlige bygninger kan hente store gevinster ved det, siger Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen.

Tjener sig hjem på ti år
Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester Hans Jørgensen supplerer:
- Det er en god investering for kommunen. En gennemsnitlig investering på 21 mio. kr. i energirenoveringer pr. kommune over tre år er overkommelig og betaler sig hurtigt tilbage. Erfaring viser, at energibesparelserne i offentlige bygninger betaler investeringerne ved en simpel tilbagebetalingstid på 10 år.
Opbakningen fra region og kommuner glæder Lotte Lindgaard Andersen, Projektleder i Grøn Erhvervsvækst.
- Dét, at det offentlige går foran med energirenovering af egne bygninger, er et godt afsæt til også at sætte gang i markedet for energirenovering af den private bygningsmasse. Der kan opnås en double-up effekt til gavn for beskæftigelsen og grøn vækst i regionen, så der samlet kan skabes 1400 job, siger hun.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

Kortere momsfrist kan true sunde virksomheders overlevelse

DI Byggeri advarer om, at regeringens forslag om kortere frister for at betale moms er ”stærkt problematisk”, fordi fristen for de mindre virksomheder som hovedregel skæres ned fra omkring to måneder til 20 dage

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration