UgensErhverv.dk

700 elever får penge til at dyste i håndværk

Unge i Herning får penge, så de kan prøve kræfter med håndværksfagene under DM i Skills

07-09-2012

Eleverne i niendeklasse i Herning Kommune får nu en oplagt mulighed for at udvide kendskabet til erhvervsuddannelserne. Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune støtter DM i Skills med 30.000 kroner, og nu bevilliger rådet også 54.000 kroner til transporten til Aarhus, så de 700 skoleelever kan dyste mod andre skoler til DM i Skills. Nu er det op skolerne, at tilmelde eleverne til de lokale mesterskaber, så de kan kvalificere sig til danmarksmesterskabet.
- Vi håber virkelig, at skolerne tager imod tilbuddet og sender eleverne af sted, så vi kan vække interessen for erhvervsuddannelserne hos de unge. Inden for få år kommer vi til at mangle uddannede håndværkere, derfor er det vigtig, at de unge får et kendskab til erhvervsuddannelserne. De skal ud at have et billede af, hvad man egentlig laver som tømrer, murer og maler, siger regionskonsulent for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen.

Der er andet end gymnasiet
Karl Højhus Jeppesen er Dansk Byggeris repræsentant i Beskæftigelsesrådet i Herning Kommune, og i rådet er både arbejdsmarkedsrepræsentanter og politikere enige om, at det er vigtigt at brande erhvervsuddannelserne over for de unge.
- Der er en tendens til, at eleverne bliver påvirket til at vælge gymnasiet. Fra politisk side er det vores opgave at sikre, at eleverne kender til alle typer uddannelser, inden de vælger uddannelse. Nogle unge er ved at være skoletrætte, når de går i niende klasse, så er det vigtigt, at vi fortæller dem, at der mange muligheder for at tage uddannelser, hvor man bruger hænderne, og en erhvervsuddannelse afskærer jo ikke de unge fra at læse videre senere, siger Ingelis Sander, der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Herning Byråd.

Andre kommuner bør følge trop
Dansk Byggeri opfordrer andre kommuner til også at give de unge kendskab til erhvervsuddannelserne ved DM i Skills.
- Som byggemand synes jeg, det er alle tiders, at vi i Herning Kommune kan finde ud af at prioritere de unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at andre kommuner kan se, hvilken oplagt mulighed, det er for at sikre, at vi også i fremtiden har dygtige og veluddannede håndværkere, siger Karl Højhus Jeppesen.
DM i Skills afholdes den 24.-26. januar 2013 i NRGI Park og Arena i Aarhus.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp