UgensErhverv.dk
Danskerne de modigste

Danskerne de modigste

Danskerne er det folkefærd i Skandinavien, der følger boligtendenserne tættest, når de skal sætte kulør på boligen udendørs

22-06-2005

Danskerne er det folkefærd i Skandinavien, der følger boligtendenserne tættest, når de skal sætte kulør på boligen udendørs

Af journalist Jørgen Hansen

Til forskel fra vore nordiske naboer lader mange danskere sig inspirere af tidens boligtrends, der nu er rykket udendørs. Danskerne elsker boligindretning, og tendensen går mod større fokus på udendørs indretning, hvor nye farver og udendørsmalinger er med til at sætte et personligt præg på boligen.

Det viser en ny nordisk spørgeskemaundersøgelse, som Beckers Maling A/S har fået foretaget, og hvor man har undersøgt de forskellige landes holdninger til det at male. Det er den første og største undersøgelse af sin slags.

På spørgsmålet om, hvilken faktor der er bestemmende for valget af farve, når der skal males, svarer 11% af danskerne, at de bliver inspireret af aktuelle trends.

Svenskerne og nordmændene lader sig i mindre grad diktere af modeluner inden for boligindretning - her er det kun henholdsvis seks procent og fire procent. I stedet lader de sig mere inspirere af boligens omgivelser og natur.

Personligt touch
Vore nordiske naboer er desuden mere konservative og tilbageholdende, når det drejer sig om at få mere farve på huset: 56% af svenskerne og 39% af nordmændene vælger den nuværende farve, når de maler om, hvor danskerne med kun 36%, der vil vælge den eksisterende farve, i højere grad er åbne for nye farver til boligen.

- Vi ser flere og flere smukke farver på facader og træværk rundt om i landet. Vi kan være med til at hjælpe forbrugeren til at finde frem til det rette produkt og farve, der er med til at give kolonihavehuset eller villaen et personligt touch, siger Betina Andersen, marketingkoordinator hos Beckers Maling A/S i Danmark, der indgår i den store finske Kemira koncern.

Selv i maletøjet
Samtidig vil danskerne selv have penslen i hånden, når sommerhuset, plantekasserne, legehuset, stakittet eller facaden skal gøres forårsklar.

Det er trendy at gøre det selv, og hele 88% af danskerne vælger således selv at trække i tøjet, når der skal males, og den samme tendens ses i resten af Skandinavien.

- Det er desuden blevet lettere og dermed også sjovere at male huset selv. I dag er malerprodukterne meget brugervenlige, hvilket gør det relativt enkelt at få et godt resultat, fortæller Betina Andersen, Beckers, som egentlig ikke er særligt overrasket over resultatet af undersøgelsen.

- Beckers har jo forretninger i både Danmark, Sverige og Norge, hvortil kommer, at vi er finsk ejet og derigennem også har kendskab til det finske marked, så vi har fingeren på pulsen i alle fire lande. Man kan vel sige, at undersøgelsen bekræfter os i den opfattelse, vi havde i forvejen, men nu har vi fået endnu bedre grundlag for, hvor det er, vi skal sætte ind fremover. Eksempelvis viser undersøgelsen, det kun er få – i Danmark og Norge henholdsvis fem og fire procent, der søger råd og inspiration hos farvehandleren, mens det er 10% i Sverige. Råd og inspiration til kunderne lægger vi ellers meget vægt på, så kunderne kan få det rette produkt, siger Betina Andersen.

Undersøgelsen
Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udvalg af i alt 2400 personer over 15 år fra de tre nordiske lande: Danmark, Sverige og Norge. Den nordiske undersøgelse er gennemført af Norstat på foranledning af Beckers og er baseret på telefoninterviews foretaget i marts 2005.

Foto: Mange danskere lader sig inspirere af tidens boligtrends, der nu er rykket udendørs.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • TITAN Containers

    TITAN Containers

    Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Lind & Risør

    Lind & Risør

    Fra Typehus til Drømme Villa

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

En milliard pensionskroner sponsorerer opførelsen af studieboliger i hovedstaden

Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København