UgensErhverv.dk
Tving farten ned med chikanerFoto: Ricky John Molloy (modelfoto)

Tving farten ned med chikaner

Sæt politisk fokus på frygtløse fartbøller, der sætter vejarbejderes liv på spil, lyder opfordringen fra Danske Anlægsentreprenører

04-09-2012

Stærekasser og fotovogne. Fangster og straf af trafikanter, der kører for stærkt. Det er regeringens fokus i forslaget til finanslov, hvor der er afsat 490 millioner kroner til fartkontrol.
- Men hvad så med de frygtløse, som tordner forbi skiltning og lignende gennem et vejarbejde med hastigheder langt over det tilladte. De findes og har været skyld i trafikdrab – også i forbindelse med vejarbejde, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri. Han ønsker fokus også rettet med tiltag, hvor farten tvinges ned for at sikrer vejarbejdere bedst muligt.

Fotofælder hjælper ikke en trafikdræbt vejarbejder
Anledningen er, at organisationens medlemsvirksomheder dagligt oplever problemer med sikkerheden for entreprenørernes ansatte, fordi trafikanter ikke overholder hastighedsgrænserne i forbindelse med vejarbejde.
- Overskridelser af fartgrænser ved vejarbejde foregår hele tiden, og det er blevet en urimelig risiko i forhold til vejarbejdernes sikkerhed. For den vejarbejder, som på grund af hensynsløshed fra en uansvarlig bilist aldrig kommer hjem til familien, er fotoregistrering hamrende ligegyldigt. For ham og hans familie havde det i al fald været bedre, hvis fartgrænsen blev overholdt, og ulykken blev undgået, siger Niels Nielsen.

Krav om effektive chikaner
I Danske Anlægsentreprenører forlanger man derfor effektive virkemidler, som får farten helt ned, hvor der arbejdes. Det betyder etablering af trafikale chikaner, der tvinger bilerne ned i fart.
- Forskellige former for fartkontroller har ikke kunnet give arbejderne på vejene betryggende sikkerhed. Derfor skal vi sikre overholdelse af fartgrænserne med fx riller i vejbelægningen, bump eller hastighedsdæmpende udformning af vejens linjeføring tilpasset den maksimalt tilladte hastighed. Det er effektivt og kan anvendes både ved motorvejsarbejde og arbejde ved andre veje. Det giver tryghed for de medborgere, som arbejder på at forbedre vores veje og trafikafvikling, slutter Niels Nielsen.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp