UgensErhverv.dk
Skåne er vilde med danske stenhuseSverige skal erobres med danske huse

Skåne er vilde med danske stenhuse

Efter salg af 60 stenhuse i Malmø udvider HusCompagniet nu til hele Sydsverige

04-09-2012

Svenske huskøbere kommer til at se langt flere stenhuse i fremtiden fra en af Skandinaviens allerstørste husbyggere HusCompagniet. Selskabet har på under to år solgt 60 huse fra kontoret i Malmø. Derfor skruer HusCompagniet efter to år på markedet nu markant op for indsatsen med at sælge selskabets energivenlige kvalitetshuse til konkurrencedygtige priser til husbyggere i hele Sydsverige.

Har i forvejen ti procent af markedet
HusCompagniet har allerede 10 procent af markedet i Sydskåne og har store forventninger til at tage et endnu større skridt ind på det svenske husmarked og fortælle mere om fordelene ved at bo i stenhus.
- Boligkunderne har vist stor interesse for os og været meget nysgerrige omkring vores huse i de første to år,vi har været til stede i Sverige. Stenhuse opfattes som god kvalitet, og mange kunder bliver overrasket, når vi fortæller, at husene kan bygges til priser, der svarer til, hvad et træhus koster. Derfor vil vi gerne udvide konceptet til hele Sydsverige og tror på, at vi kan revolutionere markedet, siger Søren Hansen, VD i Svenska HusCompagniet. Han forventer at fortsætte udvidelsen af markedet til også at gælde Gøteborg tilnæste år.

Byggede 800 huse sidste år
Husfirmaet byggede over 800 stenhuse sidste år og kan som Danmarks absolut største husleverandør tilbyde et særdeles velprøvet byggekoncept til stærke, faste priser på grund af meget store materialeindkøb og stordriftsfordele i byggeprocessen.
- Vores huse bliver ikke bygget på en fabrik. De bygges på stedet med faste håndværkere, og derfor kan vi tilbyde en høj grad af fleksibilitet, hvis vores kunder vil ændre på planløsningen eller noget helt tredje. Fleksibilitet og individualitet er sammen med høj kvalitet og design, økonomisk tryghed samt konkurrencedygtige priser de gennemgående parametre, når vores kunder vælger det hus, de vil have bygget,”
siger Søren Hansen.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp