Botanisk Have er renoveret, forvandlet og skønnere end nogensinde. Det fejres i dag.
04-09-2012
Botanisk Have i København har fra 2009 til 2012 gennemgået en forvandling og fremstår smukkere og mere indbydende end nogensinde før. Takket være en donation på 17 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har Statens Naturhistoriske Museum fået mulighed for at istandsætte og forny den gamle have. Den nyrenoverede have indvies officielt i dag kl. 14. Indvielsen finder sted ved Palmehuset i Botanisk Have.
Udvidet med 10.000 m2
Botanisk Have er i forbindelse med haverenoveringen gjort mere publikumsvenlig og udvidet med 10.000 m² idet Observatoriehøjen, som er indre bys højeste punkt, er blevet inddraget i haven. Alle stier er blevet istandsat, og Botanisk Have har bl.a. fået flere rekreative områder, nye vandingsanlæg, formidlingsdrivhuse og en lille træbrygge ved søen.
Oase til fred og fordybelse
Renoveringen er udført i tråd med H.A. Flindts oprindelige haveplan fra 1874 og med stor respekt for stedets særlige væsen.
Bag renoveringen står landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, der bl.a. er kendt for istandsættelserne af slotshaverne ved Fredensborg og Frederiksborg samt Kongens Have i København.
- Botanisk Have er en grøn oase til fred og fordybelse, hvor man kan nyde den særlige stemning og udvide sin viden om planteriget. Med istandsættelsen af haven får planterne de bedste betingelser for at leve og gro, og gæsterne får en mere imødekommende have, der tilbyder en pause i smukke omgivelser midt i den travle by, siger Morten Meldgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
En have til mange formål
Botanisk Have, der også er en del af Københavns Universitet, fungerer til dagligt som en formidlings-, undervisnings- og forskningshave og er med sine ca. 9.000 forskellige plantearter Danmarks største levende plantesamling. Den unikke samling har gjort haven berømt uden for Danmarks grænser, og med renoveringen får den gamle have de optimale betingelser for, at samlingen og den særlige stemning, som Botanisk Have også er kendt for, kan bevares for eftertiden.
-jhn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi