UgensErhverv.dk

BLF: Uddrag af formandens beretning for 2003

Fokus på debatten om prissammenligninger og BLF efter det kommende direktørskifte.

01-03-2004

I sin beretning for 2003 fokuserede formand Tommy Bøgehøj, adm. dir. i Corus Byggesystemer A/S, bl.a. på debatten om prissammenligninger i branchen og BLF’s fremtid efter det kommende direktørskifte.

Prissammenligninger er problematiske
Regeringens Konkurrenceevnepakke skal skabe større gennemsigtighed og konkurrence på markedet for byggevarer til professionelle og detailleddet. Et af initiativerne er støtten til hjemmesiden www.byggevarepriser.dk., der er udviklet af KRAK, som skal omfatte både detailleddet og det professionelle marked. Ifølge Bøgehøj går BLF ind for åbenhed og synliggørelse, men reelle prissammenligninger kan være svære.

- Vi har peget på en række af de faldgrupper, der kan være med til at give forbrugerne et forkert og misvisende billede af prissammenligningen. Det gælder f.eks. sikkerheden for, at prissammenligningen også omfatter kvalitet, egenskaber, service m.v. Også problemerne omkring opdatering af detailpriserne kan, hvis ikke dette systematiseres bedre, give forbrugerne et skævt og misvisende billede af dag-til-dag prisbilledet, sagde Tommy Bøgehøj i sin beretning.

Bør droppe prissammenligninger
I en kommentar til Erhvervs- og Boligstyrelsen kritiske rapport om byggebranchens mangel på gennemsigtighed og konkurrence, anlagde Tommy Bøgehøj et mere nuanceret syn.

- Rapporten giver på nogle områder en retvisende beskrivelse af situationen på det danske byggevaremarked - og på andre ikke. Dog har BLF klart sagt fra med hensyn til det analysegrundlag og de analysemetoder, som prissammenligningerne på tværs af landene er baseret på. BLF har direkte anbefalet Erhvervs- og Boligstyrelsen ikke at bygge sine konklusioner på prisanalysen - og faktisk helst udelade prissammenligningselementet i den endelige rapport, sagde Tommy Bøgehøj.

Flere medlemstilbud
Af andre emner i beretningen fokuserede Bøgehøj på nogle af de initiativer og tilbud, som BLF har til medlemmerne. Kurser til sælgere og marketing på GDS akademiet, mulighederne for leverandørkontakt i byg-e.dk portalen og fordelene ved den tættere kontakt til Dansk Byggeri i forbindelse med indflytningen i huset. Endvidere den positive respons på BLF-initiativet BygSam, et samarbejdsforum for byggebranchen.

Ny strategi og nye alliancer
Tommy Bøgehøj omtalte også de forandringer BLF står over for. Foreningen skal have ny direktør idet Sten Johansen fratræder, og en ny strategi og nye alliancepartnere for foreningen venter forude.
Under strategiske tiltag er en mulighed, at BLF tilbyder services og produkter, der dækker bredere end i dag, så man derved henvender sig til en større målgruppe.
Nye alliancepartnere har meldt sig på banen med følere om samarbejde med BLF og foreningen er pt. i dialog med flere. Dog fastslog Tommy Bøgehøj, ’at BLF ikke skal være en del af en arbejdsgiverorganisation. Derimod vil vi gerne samarbejde med byggeriets organisationer om emner og muligheder, der kan forbedre de forretningsmæssige markedsvilkår for vore medlemmer – og for branchen som helhed,’ og Bøgehøj understregede samtidig vigtigheden af, at holde fast i det grundlag foreningen blev dannet på.
-mir.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Fremragende økonomi skaber gigantisk økonomisk råderum

Regeringen undervurderer ifølge vismændene det økonomiske råderum med 25 milliarder kroner

Fagforeninger vil have bedre lønforhold - men lægger byggeplads til løndumping

Fagforeninger vil have bedre lønforhold - men lægger byggeplads til løndumping

Frem mod 2026 bliver Forbundshuset opført på Sluseholmen, hvor fire prominente fagforeninger flytter ind. Men i byggefasen er en underentreprenør blevet bortvist for at have litauiske medarbejdere gående til 56 kroner i timen

Organisationer tager blandet imod regeringens uddannelsesudspil

Organisationer tager blandet imod regeringens uddannelsesudspil

Regeringen har tirsdag præsenteret en række omfattende ændringer af uddannelsessystemet, og reaktionerne i byggebranchen dækker over alt fra jubel til bekymring

Forsikringsdomicil skyder op i hjertet af Odense

Forsikringsdomicil skyder op i hjertet af Odense

Byggeriet af et nyt domicil til GF Forsikring i Odense er nu for alvor gået i gang. AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og totalentreprenøren Raundahl & Moesby har taget første spadestik til byggeriet