Men boligselskaberne efterlyser dialog og samarbejde med kommunerne for at klimasikre deres ejendomme - det viser en ny undersøgelse fra COWI
28-08-2012
Klimaforandringerne betyder, at skybrud, som det københavnerne oplevede den 2. juli 2011, vil forekomme hyppigere i de kommende år. Ekstremregn og skybrud skaber oversvømmelseskaos og koster både boligselskaber og deres lejere tid og penge, og risikoen er størst i årets varme måneder.
Umiddelbart har sommeren 2012 været nådig, men risikoen for skybrud er ikke blevet mindre, og det gælder derfor om ikke at lade oplevelserne fra sidste år gå i glemmebogen. Ifølge en undersøgelse foretaget af rådgivningsvirksomheden COWI har syv af Danmarks større boligselskaber haft problemer med oversvømmelser og vandskader.
- Vores undersøgelse viser, at danske boligselskaber er meget opmærksomme på at undersøge risikoen for oversvømmelser og ikke mindst klimasikre de hårdest ramte ejendomme. Flere af dem har indledt forsøgsprojekter, der blandt andet skal afdække oversvømmelsesrisiko i forbindelse med skybrud, og det ser vi som et positivt tegn på øget fokus på både risikoen for skybrud og de omkostninger, der følger efter, siger markedsdirektør i COWIs vand og miljø-division, Henrik Winther.
Savner dialog med kommunerne
De boligselskaber, som har oplevet problemer med oversvømmelser, mener, at kommunerne i højere grad bør deltage i forebyggelsesarbejdet. Mange har iværksat initiativer, som gør dem bedre rustet til de næste store regnskyl, men mener også, at kommunerne spiller en central rolle, når det handler om at optimere løsningerne.
- Vi har haft store problemer med oversvømmelser i sommeren 2010 og to gange i sommeren 2011, og vi har i den forbindelse taget initiativer både til sikring mod oversvømmelse men også begrænsningen af skader. Vi har indkøbt pumper, så vi selv kan tømme oversvømmede elevatorskakte, vi har udskiftet træværk med jern- eller metalgitter, og vi har flyttet el-installationer op i loftshøjde. Så jeg mener bestemt, at vi er godt forberedt, hvis uheldet igen skulle være ude, siger driftschef Per Hellmann, Boligselskabet Lejerbo, og fortsætter:
- Men jeg må også sige, at arbejdet med sikring mod og forebyggelse af oversvømmelser også er en kommunalt udfordring, og derfor kræver det et tæt samarbejde med kommunen, hvis vi skal kunne træffe de nødvendige beslutninger, der gør en forskel for os og for vores lejere.
Fortsættes ...
Boligselskaberne oplever dels skader på beboernes indbo, skader på kælderrum, fugtskader på bygningsdele og installationer i kælderniveau og dels skader af mere akut karakter. F.eks at elevatorer i højhuse holder op med at virke, fordi der står vand i kælderetagen. Men forebyggelse i form af aflukning af kloakker og isætning af højvandslukkere på kloakken er ikke nok.
- Kloakkernes dimensionering er kommunens ansvar, og vores undersøgelse viser, at det er et gennemgående problem for boligselskaberne, at de kun kan foretage tiltag på egne matrikler. På den måde kommer man ikke de reelle problemer til livs. Det vil med andre ord gøre en stor forskel, hvis kommuner og boligselskaber kunne arbejde sammen om fælles initiativer. Det kunne være bassiner til parkering af regnvand, siger direktør for COWIs vand og miljø-division, Henrik Winther.
Mere end bare forebyggelse
Boligselskaberne mener generelt, at det er svært at stille noget op, når det gælder skybrud. Især i byområderne er der mange &vandtætte& overflader - som asfalt, tage mv. - som leder vandet ned i kloakkerne. Modsat områder med mindre tæt bebyggelse, hvor vandet kan sive ned i jorden.
Kloaksystemet i byerne er bygget til at håndtere en vis mængde nedbør, men når regnen bliver særligt voldsom, sker oversvømmelserne. Ifølge undersøgelsen er et af boligselskabernes største problem at få fagfolk ud og udbedre skaderne hurtigt. Flere har derfor aftaler med sikringsfirmaer, der prioriterer dem først i forbindelse med oversvømmelser.
Ifølge COWIs undersøgelse anerkender boligselskaberne, at de selv kan gøre meget for at reducere risikoen for oversvømmelse og antallet af skader. Men de mener også, at det kræver mere end forebyggelse. Boligselskaberne savner handling fra kommunernes side. F.eks mener flere, at kommunerne bør se på mulighederne for at anlægge regnvandsbassiner og afvandingsrør.
Flere boligselskaber har udarbejdet beredskabsplaner, der inkluderer en katastrofetelefon, hvor beboerne kan få hjælp i tilfælde af eksempelvis oversvømmelse.
- mir
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi