UgensErhverv.dk

Kommuner tager chancen

Over halvdelen af landets kommuner er først nu i gang med at lave en klimaplan eller også har de slet ingen - Danske Anlægsentreprenører undrer sig

27-08-2012

Sidste sommer oplevede hovedstaden, hvordan et skybrud kan oversvømme veje, huse og virksomheder og lavede skader for fem milliarder kroner. Denne sommer var det Aalborg, Svendborg og Odenses tur til at få vand i kælderen. Den slags skybrud kommer der i fremtiden flere af, men kommunerne mangler den rette påklædning til de store regnmængder. En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 65 procent af kommunerne først er i gang med at lave en klimaplan eller også har de slet ingen.

- Det er rigtig mange kommuner, som ikke er parate med de nødvendige tiltag, hvis et skybrud rammer. Det er ikke rimeligt, når man tager de menneskelige og økonomiske konsekvenser af manglende klimasikring i betragtning. Kommunerne bør sikre, at hele lokalområder ikke går i stå, fordi vi rammes af skybrud, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Dansk Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri.

Han undrer sig over, at alle landets kommuner ikke skyndte sig at få klimaplanerne på plads allerede kort tid efter hovedstadsområdet blev ramt af skybrud sidste sommer.

- Det handler jo ikke kun om at få lavet en klimaplan på glittet papir, som ligger klar i skuffen. Ofte er der behov for at lave f.eks. kloakker, bassiner og andre tiltag, som tager langt tid at få etableret. Men det virker som om, at kommunerne tager chancen - i stedet for at forebygge. De sidste to somre viser, at det er en dyr strategi, siger Niels Nielsen.

Fortsættes ...




Regeringen og kommunerne har lavet en aftale om, at kommunerne skal have deres klimaplaner klar inden udgangen af 2013. Men skybrud venter jo ikke på, at kommunerne bliver færdige med deres klimaplaner, påpeger Danske Anlægsentreprenører.

- Det er godt med en tidsfrist, men den kommer alt for sent. Og at det overhovedet er nødvendigt at sætte en tidsfrist vidner om, at på det her område, har alt for mange kommuner ikke været forudseende og heller ikke været deres ansvar bevidst, siger Niels Nielsen.

Og der er god grund til at komme i arbejdstøjet og skrue godt op for arbejdstempoet. Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij vurderer, at 20.000 vejstrækninger over hele landet vil blive oversvømmet indenfor de næste årtier på grund af højere vandstand ved kysterne, stigende grundvand og flere og kraftigere regnbyger. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, så vil den samlede nedbørsmængde frem mod år 2100 stige med hele 22 procent.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp