UgensErhverv.dk

Årets idrætsarkitekt

De to tegnestuer BIG og JDS Architects modtager Kulturministeriets Idrættens Arkitektpris for deres udfordring af vanetænkning og evne til at søge nye veje i arkitekturen

27-08-2012

Kulturminister Uffe Elbæk overrakte prisen som årets idrætsarkitekt til to tegnestuer, der må dele æren.

De to internationalt berømte tegnestuer, med henholdsvis Bjarke Ingels (BIG) og Julien De Smedt (JDS Architects) som frontfigurer, modtager Kulturministeriets Idrættens Arkitektpris for deres udfordring af vanetænkning og evne til at søge nye veje i arkitekturen.

Bjarke Ingels og Julien De Smedt startede deres karrierer som partnere i tegnestuen PLOT, hvor de hurtigt etablerede sig med markante idrætsbyggerier. Byggerier i hovedstaden som Det Maritime Ungdomshus i Sundby, det store havnebad på Islands Brygge og ungdomskulturhuset Sjakket i Københavns Nordvestkvarter har alle modtaget arkitekturpriser, og lagde et godt fundament for de to talentfulde arkitekters senere projekter.

Fortsættes ...



Siden stiftede de to arkitekter hver deres tegnestue, men fortsatte med at skabe både realiserede og projekterede byggerier, der inddrager idræt og bevægelse som en naturlig del af dagligdagen og arkitekturen. BIG og JDS Architects har sat et helt nyt fokus på idræt i byggerier og byrum, som er med til at sprænge grænserne for al vanetænkning, og sætter en ny dagsorden for en hel generation af yngre arkitekter.

Som eksempler på projekter kan nævnes Kalvebod Bølge (JDS Architects), Superkilen på Nørrebro (BIG), Faaborg Havnebad (JDS Architects) og forslaget til skibakke ovenpå et nyt forbrændingsanlæg på Amager (BIG). Dertil kommer en række projekter i udlandet, der har vakt opsigt over hele verden.

tanken bag Idrættens Arkitektpris er, at de arkitekter, der har modet og visionerne til mere appellerende idrætsarkitektur, fortjener at blive belønnet. Derfor indførte Kulturministeriet i 2008 prisen.

De tidligere vindere er BBP Arkitekter, Hasløv & Kjærsgaard og senest i 2011 Dorte Mandrup Arkitekter.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp