Øen trækker børnefamilier til og det er en af grundene til, at huset får en opgradering
24-08-2012
I de sidste 10 år har Strynø trodset alle gængse udviklingstendenser for Danmarks yderområder. Befolkningstallet har været stigende og er i dag på 211 fastboende. Især børnefamilierne vil gerne bo på øen.
- Vi har et fantastisk fællesskab, og det er åbenbart rygtedes vidt omkring, for der flytter folk til fra hele Danmark. Det betyder flere børn og flere aktiviteter, så det er godt, at vi nu kan renovere vores Skole og Kulturhus, siger Torben Bürgel Nielsen fra Strynø Beboerforening.
Skolebygning er øens livsnerve
Den fredede skolebygning er livsnerven i det lille samfund og huser foruden skolen, også bibliotek, lokalhistorisk arkiv, fællesspisning og 30 foreninger. Men bygningen, der er fra 1905, trænger til en renovering.
- Vi vil gerne bakke de lokale ildsjæle op og være med til at skabe bedre rammer for de mange aktiviteter beboerne på Strynø har gang i. Samtidig vil Realdania gerne bidrage til at den fredede skolebygning bringes ind i fremtiden, som et sjældent og fint eksempel på et etats-byggeri fra starten af det forrige århundrede, fortæller projektleder Eske Møller, Realdania.
Bedre plads til aktiviteter
Den slidte bygning sættes i stand for 11,4 millioner, hvoraf Realdania har bidraget med 4,6 millioner kroner. Hele bygningen bliver renoveret på tag og fag, og den hidtil uudnyttede tagetage bliver gjort brugbar.
- Vi er meget taknemlige for Realdanias bevilling til renovering af Strynø Skole og Kulturhus. Den giver skolen et tiltrængt løft og styrker borgernes muligheder for at deltage i aktiviteter. Borgerne på Strynø er engagerede, hvilket hele denne proces vidner om, da den er båret af repræsentanter fra Strynø beboerforening, siger udvalgsformand Helle Hansen, Langeland Kommune.
Fakta
Projektet har været undervejs i 4 år, og fredningsmyndighederne har været med i hele processen.
I 2009 sørgede Realdania for, at der blev foretaget en grundig arkitektundersøgelse af bygningen, således at alt var gennembearbejdet, inden det endeligt projekt blev fremlagt.
Om Strynø
Strynø har de sidste 10 år været i fremgang med stigende befolkningstal og stigende børnetal og er et udkantsområde i vækst, med 221 fastboende beboere.
Øen har børnehave, skole, museum, spisesteder, over 30 foreninger, og en velfungerende købmand.
-tibu
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp