UgensErhverv.dk

Jyske kommuner er mest erhvervsvenlige

20-08-2012

Det har stor betydning for murermester Petersen, om hans forretning ligger i Fredericia eller Holstebro. Det viser en undersøgelse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed, som Dansk Byggeri har vurderet ud fra 23 forskellige indikatorer om alt fra jobcentrenes indsats til byggesagsbehandlingstid og genbrugspladsernes åbningstid. Holstebro ligger klart i top, mens Fredericia placerer sig på en sidsteplads som den mindst attraktive kommune at drive virksomhed i.
- Kommunerne er den offentlige myndighed, som virksomhederne oftest er i kontakt med, og derfor er det vigtigt, at de gør det så godt som muligt, så virksomhederne får de bedste muligheder for at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Forkert kommune koster tid og penge
Undersøgelsen viser tydeligt, hvor stor forskel der er på kommunerne. Mens Holstebro ikke opkræver dækningsafgift, har lave gebyrer på sagsbehandlingen af byggesager og udliciterer alle kommunens vej- og parkopgaver, så er det lige modsat i Fredericia. Her opkræver kommunen en høj dækningsafgift og har lang ventetid på sagsbehandling af byggesager og dertilhørende høje gebyrer.
- Det kan koste virksomhederne både tid og penge at drive forretning i den forkerte kommune. Der er stor forskel på både priser og metoder, og da de fleste virksomheder i dag arbejder på tværs af kommunegrænserne, så er det ikke rimeligt, at de skal navigere rundt i en bureaukratisk rodekasse af regler og priser, alt efter hvor i landet de arbejder. Det skader produktiviteten, siger Torben Liborius.


Kommuner kan lære af hinanden
Torben Liborius håber, at både de gode og de mindre gode kommuner vil tage godt imod analysen og bruge den.
- Vi belyser forskellene for at hjælpe de kommuner, som har brug for det, i gang med at blive mere attraktive. Det er jo oplagt, at kommunerne lærer af hinanden, og jeg håber, at kommunerne vil bruge vores analyse til at se, hvor de selv ligger, og hos hvilke kommuner de kan hente inspiration til at blive bedre, og dermed bidrage til at produktiviteten forbedres, siger Torben Liborius.

-jhn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp