UgensErhverv.dk

Forrygende halvår for typehusproducent

HusCompagniet trodser det træge boligmarked og har trykket endnu hårdere på speederen i årets første seks måneder

17-08-2012

HusCompagniet sætter ny rekord for salget af selskabets populære huse til boligkøbere over hele landet. I de første seks måneder af 2012 er der således solgt 430 nye huse til familier, der har valgt HusCompagniet til atbygge deres nye bolig.

På trods af, at markedet for nybyggede huse på linje med det øvrige boligmarked fortsat er på lavt niveau, har landets største typehusfirma hentet fremgang og oplever stor kundeinteresse for selskabets typehuse – ikke mindst, fordi huskunderne i disse år søger tryghed, når de ønsker at bygge nyt. Hele sidste år byggede HusCompagniet 800 huse og forventer mindst at nå samme niveau i år.

- På alle punkter har det været et rekordmæssigt halvår for os, hvor salget er gået bedre, og vi opnår den vækst, som vi ønsker os. Markedet er overordnet set uforandret, men vi er blevet dygtigere til at sælge vores huse. Samtidig søger kunderne i endnu højere grad end tidligere hen imod den tryghed, som vi kan levere via et økonomisk supersolidt selskab og i form af betaling ved indflytning, siger adm. direktør Steffen Baungaard.

Fortsættes ...



HusCompagniet har i første halvdel af 2012 blandt andet lanceret en ny spændende husserie i flere plan og i den forbindelse åbnet afdeling i Lyngby, der skal servicere boligejerne omkring København. I maj blev HusCompagnietsByggeklub ligeledes introduceret, hvor interesserede husbyggere kan optjenepoint, der kan konverteres til køb af ekstraudstyr i det nye hus. Byggeklubben har for længst rundet 2000 medlemmer.

Steffen Baungaard glæder sig over, at de mange tiltag har båret frugt, samtidig med at HusCompagniet har formået at løfte indtjeningen og dermed skabe det bedste halvår i selskabets 40-årige historie.

- Vi formår at sætte rekord i indtjeningen, fordi vi lykkes med hele tiden at optimere vores processer og levere den rigtige vare til kunderne. Den udvikling skal vi fortsætte i takt med, at vi fortsat vokser både herhjemme og i udlandet, forklarer Steffen Baungaard.

Ud over afdelingerne over hele Danmark, har HusCompagniet store ambitioner om at erobre marked i Sydsverige fra afdelingen i Malmø og åbnerinden længe første prøvehus i Flensborg, hvorefter salgsindsatsen også rettes mod huskøbere i Nordtyskland.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp