UgensErhverv.dk
Fjernkøling, tagterrasser og grønne tage

Fjernkøling, tagterrasser og grønne tage

Inspirationsseminar om rekreative åndehuller på ”byens øverste etage”.

16-08-2012

Byens tage er ofte fyldt med store metalrør, -kasser og -installationer samt andet ”maskineri” til brug for kølings-faciliteter til bygningsbrugere og avanceret teknisk udstyr.

Tænk, hvis alle disse tagarealer højt hævet over byens asfalt og larm i stedet blev brugt til terrasser, grønne haver og rekreative åndehuller?

Onsdag den 5. september 2012 kl. 14 inviterer BYG-ERFA, Københavns Energi og Danvak til en rundtur, hvor København betragtes fra oven sammen med muligheder for at bruge tagfladerne til rekreative formål for byens brugere.

Seminaret består af tre dele:

  • Til tops i kirketårnet med udsigt til byens tage
    Med udsigt over Københavns øverste etager fortæller projektleder, cand.scient. Dorte Rømø (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) om muligheder og planer for flere grønne tage og nye byrum i højden.

  • Fjernkølingscentralen i Adelgade
    Salgsingeniør Leslie Jensen (Københavns Energi) viser rundt i ”maskinrummet” og introducerer aktuelle miljø- og driftsmæssige samt økonomiske fordele ved fjernkøling - dvs. en ny, CO2-venlig kølemetode, der overflødiggør virksomhedernes individuelle kølemaskiner, som typisk fylder godt op på tagene.

  • Tagterrassen på toppen af Berlingske Tidende
    Efter skift til fjernkøling - med kølevand fra havnen via rør i gaden - er der etableret rekreative tagarealer, hvor køleanlæggene tidligere fyldte op.

    Direktør, civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen (Tagpapbranchens Oplysningsråd/TOR) beskriver, hvor der kræves opmærksomhed for at sikre dels holdbare grønne tage og tagterrasser dels reduceret risiko for vandskader ved skybrud og monsterregn og andre byggetekniske fordele ved at fjerne tekniske installationer fra tagfladerne. Se fx BYG-ERFAs temamappe om ”Grønne tage og tagterrasser”, som udleveres til alle seminardeltagere.

    Læs mere på: byg-erfa.dk/seminar-fjernkoeling

  • Seneste nyt

    Mest læste

    Brochurer

    Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

    Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

    Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

    Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

    BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

    Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

    Ingen rabat for autorisation af små virksomheder

    Differentieret gebyrordning for autorisation til Huseftersyn medfører ifølge erhvervsministeren yderligere administration

    Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

    Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

    Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp