Produktionen er speedet gevaldigt op i grusgraven i Rom, efter at NCC har fået en 36 tons tung McCloskey S190 - den klarer 700 tons råstoffer i timen
16-08-2012
Bunkerne af grus vokser i ekspresfart. I grusgraven i Rom, der ligger lige uden for Lemvig. Det er McCloskey S190, der arbejder. Et sandt monster, der vejer 36 tons med sine bælter. 150 timer har den gået i grusgraven, som også rummer tre andre ældre sorteringsanlæg. S190 er den største, grusgraven i Rom nogensinde har entreret med. 700 tons råstoffer bliver sorteret i timen - i tre størrelser, hvoraf stabilt grus 0/32 mm er den mest solgte.
- Det er det dobbelte af, hvad forgængeren kunne sortere i timen, fortæller Per Tonsberg, der er formand for grusgraven, der tilhører NCC Roads A/S, Råstoffer.
En sand grovæder
McCloskey’en har et 1200 mm stort fødebånd, som giver et godt flow for råstofferne på hovedbåndet. En optimeret plov sikrer spredning af råstofferne på sigten, og store fangkasser reducerer spild og blokeringer. Sigten er på 6000 mm x 1524 mm og skaber høj kapacitet.
- Det er en maskine med en god appetit. Den spiser mange tons grus i timen uden nogen problemer. Kapaciteten er stor, pointerer Per Tonsberg.
Nem at flytte rundt med
Det grønne sorteringsanlæg er forsynet med ekstraudstyr, bl.a. gasautomatik, som sikrer, at motoren går i tomgang, når fødekassen er tom. Arbejdslygter monteret ovenpå maskinen, så mandskabet kan arbejde i mørke. Samt en plade monteret ved fødeåbningen, som puffer store sten ud og væk fra fødekassen, således at stenene ikke ligger i vejen for maskinen, når den skal flyttes rundt i grusgraven. Sådan cirka hver anden dag skifter maskinen arbejdsplads.
- Maskinen er nem at betjene og flytte rundt med, men den er forholdsvis ny, så vi har ikke de store erfaringer at dele ud af endnu, siger Per Tonsberg.
Naturen skal genskabes, når graveriet slutter
NCC ejer og driver i alt 21 grusgrave og ni søpladser – udvinder rald-sten og sand fra havbunden – i Danmark. Omkring fem millioner tons råstoffer producerer NCC om året. Største kunde er betonindustrien.
Siden 1977 har der været en råstoflov, som skal sikre, at der bliver udarbejdet efterbehandlingsplaner for den enkelte grusgrav, når produktionen af råstoffer en dag løber tør. Grusgravene skal kort fortalt retableres, som de oprindeligt så ud. Det kan være som en naturskøn mark eller frodig skov.
- Vores største udfordring består i at finde grusgrave, få den nødvendige gravetilladelse og i samme forbindelse udarbejde plan for efterbehandling, siger Michael Brask, der er områdechef og ansvarlig for driften af råstoffer hos NCC i Jylland.
- Vi ønsker på ingen måde at efterlade grusgravene som store kratere i naturen. I takt med at vi udvinder råstoffer i grusgraven, retablerer vi i etaper til natur, skov- eller landbrug, tilføjer han.
Fysisk sker genopretningen ved, at skråningerne bliver dækket af, og at der efterfølgende bliver kørt jord og muld på.
NCC har fået flere miljøpriser for sine efterbehandlingsplaner af grusgrave.
-jhn
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi