Nu er starten gået for de tre teams, der skal realisere visionen om Erhvervskorridoren ved Silkeborgmotorvejen
15-08-2012
Fra 2016 får 20.000 motorvejsbilister hver dag direkte udsyn til de virksomheder, der etablerer sig i den planlagte erhvervskorridor på SilkeborgMotorvejen. Silkeborg Kommune har store forventninger til det motorvejsnære erhvervsområde og har gennem projekt &Mellemland& formuleret nogle overordnede visioner for områdets indhold, udvikling og udseende. Til at føre visionerne ud i livet har Silkeborg Kommune og Realdania udpeget tre rådgivende arkitektteams på baggrund af en prækvalifikation. De tre teams skal både hver for sig og i fællesskab tegne planerne for Erhvervskorridoren. De har nu for første gang været samlet på den jord, der skal blive en attraktiv placering for små og store virksomheder.
- Vi ser frem til en utrolig spændende og inspirerende proces, hvor tre hold dygtige og motiverede rådgivere giver et bud på at skabe en visionær og bæredygtig Erhvervskorridor, der binder by og motorvej sammen, siger borgmester i Silkeborg Kommune, Hanne Bæk Olsen.
Korridor skal tiltrække nye virksomheder
Målet er at etablere et område, der tiltrækker nye virksomheder, som ser værdien af at bo tæt på både by og motorvej.
- Erhvervskorridoren bliver et helt unikt erhvervsområde, da det som det første i Danmark ligger så tæt på motorvejen. Det giver erhvervsvirksomhederne en enestående mulighed for eksponering over for de 20.000 potentielle kunder, der hver dag kommer til at køre forbi virksomhederne, fortsætter Hanne Bæk Olsen.
Teams skal bestøve hinanden
Processen er tilrettelagt som et såkaldt parallelt opdrag, hvor de tre rådgivende teams i modsætning til en traditionel konkurrence kommer til at kende hinandens projekter og derfor kan &bestøve& og trykprøve hinandens ideer undervejs. De tre rådgivende teams er udvalgt blandt 13 ansøgere til at præsentere hver deres forslag til en helhedsplan for den nye erhvervskorridor. Forslagene skal give et bud på de planmæssige og arkitektoniske principper for området. Senere på efteråret skal de tre hold blandt andet deltage i forskellige workshops og på en studietur til Holland for at hente inspiration. Når projektet er gennemført, munder det ud i rammerne for en lokalplan.
Fakta om de tre teams
Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere
i samarbejde med TRANSFORM APS, Grontmij A/S, ICP A/S (Institut for Center-Planlægning), og Boris Brorman Jensen.
COWI
i samarbejde med EFFEKT, KCAP, Jan Villem Van Kuilenburg, og Niels Parmo Christensen, Nybolig.
Gottlieb Paludan + Public Arkitekter
i samarbejde med Buro Happold Aps, Thing & Wainø landskabsarkitekter aps og 2plus1 Idébureau
-jhn
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi