Et nyt strømrelæ fra Schneider Electric samler en lang række funktioner i en enhed, der gør det nemt at måle og visualisere energiforbruget i fordelingstavler
15-08-2012
Effektive energibesparelser i fordelingstavler kræver et godt overblik over det aktuelle forbrug. Det er Schneider Electrics tilgang til mere energirigtige installationer, og med det nye strømrelæ Micrologic E bliver det nu endnu nemmere at holde øje med forbruget i tavler og minimere det.
Micrologic E er det seneste skud på stammen af strømrelæer fra Schneider Electric, og E-serien er skræddersyet til montering direkte på de store maksimalafbrydere i Compact NS- og Masterpact-serierne.
Micrologic E er en kærkommen og effektiv nyhed, der samler en række strøm-, spændings-, og energi-målefunktioner i en enkelt, prisbillig enhed, som sparer tavlebyggere og installatører for tavleplads og ikke mindst tid samt ekstra udgifter til montering af separate energimålere.
Viser vitale informationer
Det nye strømrelæ har integreret LCD-skærm med automatisk ’quick scroll view’, der viser vitale informationer, uden at operatøren behøver betjene panelet. Micrologic E kan kobles sammen med et FDM121 display via kommunikationsmodulet BCM ULP, så data om forbrug og hændelser nemt kommunikeres til et netværk.
Samtidig er det nemt at aflæse den indbyggede ’trip history’ enten på LCD-skærmen eller i ekstern software, så en eventuel fejl hurtigt kan findes og rettes.
Micrologic E er testet og certificeret sammen med de relevante maksimalafbrydere og er opbygget med Schneider Electrics unikke arkitektur med dobbeltprocessor. Det sikrer kvaliteten af selve energimålingen og konstant overvågning af maksimalafbryderens tilstand.
-los
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen