UgensErhverv.dk
Skateparken fungerer som regnvandsopsamler

Skateparken fungerer som regnvandsopsamler

Roskilde håndterer den øgede regnvandsmængde i skikkelse af et bevægelsesanlæg, &Rabalderparken&

15-08-2012

En af samtidens helt store udfordringer i by- og bebyggelsesplansammenhæng er klimaets nye voldsomme udsving. Gennem blot de seneste fem år har også Danmark måttet indse, at skybrud og enorme regnvandsmængder er kommet for at blive – og at de udgør en reel trussel, som vi er nødt til som samfund at forholde os til i indretningen af vores boliger og byrum.

Også en anden samfundsmæssig udfordring er kommet til indenfor de senere år: Danskernes livsstilssygdomme, overvægt og fysiske inaktivitet er taget til i omfang.




En af grundene til mange danskeres manglende motion er ifølge DGI, at de gængse sportshaller og organiserede idrætstilbud ikke længere appellerer til navnlig unge mennesker. De efterspørger derimod udendørs rammer og vil dyrke uorganiseret leg og bevægelse, når det passer dem. Uden begrænsende åbningstider og tilrettelagt undervisning.

Læren fra surfere
Har de to udfordringer noget som helst til fælles? Masser. Allerede i 1960ernes Californien fandt surfere ud af, at øde afvandingskanaler og forladte vandbassiner kunne bruges til at øve på landjorden, når vejrforholdene ikke var til sport på vandet.

De blødt bugtede betonoverflader og store reservoirer var den perfekte ramme for surfboards med hjul under, og udøverne generede ingen i de kanaler og anlæg, som ellers kun var i brug, når der var oversvømmelser. Skateboarding var født som sportsdisciplin – og idéen om at kombinere det klimateknisk nødvendige med det rekreative var ligeledes blevet til. Der er siden set mange anlæg i både USA og Europa, som planlagt tjener begge formål.

Uundgåelig konsekvens
Danske kommuner vil i årene fremover også opleve at stå overfor begge disse udfordringer: At skulle håndtere regnvandsmængder i et helt nyt omfang og at skulle finde løsninger på den faldende interesse for traditionel idrætsudøvelse.

Roskilde Kommune er blandt de aktører, der har taget den uundgåelige konsekvens af øgede regnmængder og opfører nu et teknisk anlæg, der kan opsamle og bortlede pludselige vandmasser. Med inspiration i netop amerikanske betonanlægs muligheder har Nordarch arkitekter for kommunen udarbejdet bevægelsesanlægget &Rabalderparken&, der slår to fluer med ét smæk.

De store betonflader, reservoirer og kanaler skal ikke blot ligge og vente på de uundgåelige skybrud for at gøre nytte – Rabalderparken skal i mellemtiden danne ramme om ikke blot den oplagte skateboarding men også koncerter og dansepladser, voksengyngning, hængekøjer, grill, ophold, trampolinspring og motionstrapper.
Og indbyde alle aldersklasser til at få brugt kroppen i det tempo og de udfordringer, der passer den enkelte.

Rabalderparken er i øvrigt en del af den stort anlagte Roskilde-bydel Musicon, der blev påbegyndt i 2003 ved købet af en udtjent betonvarefabrik. Musicon-området skal drive udviklingen af Roskilde som by med endnu større fokus på kultur og kulturerhverv, uddannelse, events og (ungdoms)boliger.

-tibu




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi