Tæt samarbejde bag første spadestik til spændende bypark, der skal tilbyde sjov motion til især piger i Vejle
14-08-2012
Fra p-plads og historisk have til en moderne bypark med plads til afslapning og fysisk udfoldelse målrettet piger. Det er den visionære plan for omdannelsen af Marias Plads i Vejle. Én rådgiver gennem hele forløbet har sikret en effektiv udviklingsproces, og første spadestik er netop taget af minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen.
- Allerede tidligt i processen har vi haft flere af kompetencer i spil lige fra landskabsarkitekter til ingeniører. Det har ikke alene betydet, at vi har været i stand til at løfte opgaven fra start til slut. Det har også sikret Vejle Kommune en hurtig proces, hvor værdifuld viden og gode idéer ikke er gået tabt i en overdragelse mellem forskellige aktører, fortæller landskabsarkitekt Mads Peder Rasmussen fra Bascon.
Skal lokke piger til bevægelse
Den nye Marias Plads skal give vejlenserne et attraktivt rum til parkaktiviteter som afslapning, picnic, boldspil, dans, leg samt rulleskøjte- og skøjteløb. De første skitser til projektet blev slået af rådgivningsvirksomheden Bascon, der lige siden har været med i videreudviklingen af projektet, herunder også projektering og udbudsmateriale for Vejle Kommune. I processen med at udvikle et koncept for omdannelsen af Marias Plads har Bascon og de øvrige parter haft stor fokus på at involvere de kommende brugere af parken. På den baggrund blev det besluttet, at parken blandt andet skal motivere piger til mere bevægelse.
- På baggrund af de første idéer har vi udviklet et koncept for parken med afsæt i brugernes egne ønsker. Parken er for alle, men har samtidig et visionært fokus om at indbyde piger til bevægelse. Forskning viser nemlig, at mange piger i de tidlige teenageår stopper med at motionere. Den tendens vil vi gerne være med til at stoppe ved at tilbyde alternative muligheder, forklarer Mads Peder Rasmussen.
Skøjtebane og dansepavillon
Blandt initiativerne målrettet de unge piger er Elises Powerpavillon, der kan afskærmes til eksempelvis dans. Derudover vil der på Gerdas Grønsvær komme en skøjtebane samt plads til fodbold, volleyball og rulleskøjteløb, mens pigerne og parkens øvrige brugere kan købe forfriskninger og låne redskaber i Keldas Grejbar.
Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Lokale- og Anlægsfonden, der begge har været en del af udviklingen sammen med Vejle Kommune og Bascon. Derudover har Ravn Arkitektur designet bygninger, mens billedkunstner René Schmidt står bag den kunstneriske udsmykning af parken.
-jhn
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi