UgensErhverv.dk

Møblerne lyser op i byrummene

I Aarhus afprøver man lige nu interaktive byrumsmøbler med lys på Bispetorv

13-08-2012


Arkitektskolen Aarhus udvikler på en ny type interaktive byrumsmøbler, der lyser op i de mørke timer.

Forskningsprojektet udføres i samarbejde med Aarhus Kommune, designkontoret Kollision, byrumsinventarfirmaet Out-Sider, lysfirmaet Martin Professional og støttes af Realdania. Byrumsmøblerne stilles op på Bispetorvet til efteråret.

- Ideen med projektet er at skabe en række byrumsmøbler, der kan interagere med hinanden og byens borgere. Vi kalder møblerne for Lyspunkter, både fordi de kan skabe rum på byens pladser, men også fordi de inviterer til nye former for social interaktion i byrummet: udforskning, uformelle mødesteder, leg, undren og afslapning, forklarer lektor Kätte Bønløkke Andersen fra Arkitektskolen Aarhus, der leder forskningsprojektet.

Avancerede lyspunkter
Projektet er ét blandt flere under Innovationsnetværket Dansk Lys. Det er tanken at producere en række prototyper til Bispetorv i Aarhus, hvor man vil eksperimentere med forskellige indstillinger, udtryk og interaktionsmuligheder.



Opstillingen af prototyperne skal bruges til at studere, hvordan Lyspunkterne bliver taget i brug, så de kan tilpasses samspillet med pladsen og byens borgere i endnu højere grad.

- Lyspunkterne bliver udstyret med lyskilder, der lyser op i takt med, at solen går med. De styres af sensorer og software, der tager højde for tid og sted, og om der er andre Lyspunkter i nærheden. De bliver simple i deres formsprog, men avancerede og overraskende i deres måde at reagere på, siger Kätte Bønløkke.

Om aftenen vil Lyspunkterne lyse svagt op og invitere til ophold. Når man sætter sig på møblet, lyser det endnu mere op og danner et rum af lys omkring den, der sidder i det eller står i nærheden. I udvalgte tidsrum bliver endnu en lyskilde aktiveret, som lyser ud gennem en slids i møblets side og tegner en præcis lysstråle ud fra møblet.

Hvert Lyspunkt er bygget i to dele. Den nederste del står fast på jorden og den øverste er en plastskal, der definerer møblets form og siddeflade. Siddefladen kan dreje om sin egen akse, så brugeren selv kan styre, hvilken retning lysstrålen skal rettes mod. Peger den på et andet møbel aktiveres dette møbels lysstråle og lægger på den måde op til interaktion med de lysmøbler, som står omkring. Det giver et skiftende samspil af lysende linjer og flader. Hvis der ikke er nogen, som bruger lysmøblerne om aftenen, går de selv i gang med at rotere og skifte farve.

Projektleder i Realdania, Anne-Mette Gjeraa siger:

- Byrumsmøblerne i Aarhus er et spændende eksperiment, der kan give værdifulde erfaringer om, hvordan kunstigt lys påvirker os, når vi opholder os i byens rum. Det vil også kunne bruges som inspiration for andre byer, der ønsker at bruge &intelligent& lys som element i midlertidige byrumsaktiviteter.

Prototyperne forventes at bliver stillet op i løbet af vinterhalvåret 2012/13.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi