UgensErhverv.dk
På udkig efter større farvespecialhandler

På udkig efter større farvespecialhandler

Farvespecialhandlerkæden Farvebasen har afviklet flere mindre, ulønsomme butikker, men butikker med god beliggenhed er velkomne

18-06-2005

Farvespecialhandlerkæden Farvebasen har afviklet flere mindre, ulønsomme butikker, men butikker med god beliggenhed er velkomne

Af journalist Jørgen Hansen

Små farvespecialhandler er for ulønsomme, og det opleves nu stadig oftere, at kæder undlader generationsskifte, så der i stedet åbner f.eks. en tøjbutik i lokalerne. Det er oplevet i både Farvebasen og Sadolin.
Da farvespecialhandlerkæden Farvebasen for et par år siden blev dannet ved fusion af de to kæder Profa og Glodi, var der i alt 85 butikker, hvor der i dag kun er 80.

- Situationen er i dag den, at der er for mange farvespecialhandler, og nok så væsentligt er der for mange små. Vi har besluttet, at vi ikke vil holde liv i selv den mindste butik for enhver pris, men vi vil gerne være større ved, at der kommer flere butikker ind i kæden. Der er dog mest musik i, at de butikker, der er i kæden, får en større omsætning. Det er ingen hemmelighed, at vi er på målrettet udkig efter større specialfarvehandler med en god beliggenhed, og en større københavnsk butik vil snart komme med i Farvebasen. Det dur på sigt ikke rigtigt med butikker med en omsætning, der ikke kommer over to millioner kroner. Butikker med en omsætning på 5-6 mio. kr. er interessante, og hvis vi har 80 butikker med hver fem millioner kroner i omsætning, bliver vi for alvor en betydelig spiller på markedet, siger adm. direktør Niels Jørgen Madsen, Farvebasen.

Fokus på priserne
Han fortæller videre, at der er kommet meget fokus på priserne, og at avancerne er for nedadgående i alle led. Ved at være større kan specialfarvehandlerkæden bedre modstå presset på avancerne.

- Vi kan allerede høste væsentlige stordriftsfordele ved fælles indkøbsaftaler, service og support af teknisk, økonomisk og markedsføringsmæssig karakter. På indkøbssiden etablerede vi det strategiske samarbejde med Färgtema AB i Sverige og Fargerike, hvor svenske Spektrum nu også er kommet med. Samarbejdet foregår i det fællesejede danske selskab Farveunionen, der har hovedsæde på Farvebasens kædekontor i Herlev. Når det gælder produkter, er der et fuldt sortiment inden for maling og malingtilbehør, inklusive serier af private labels samt mærkevarer som Lady Once indendørsmaling og Demidekk træbeskyttelse. Desuden fører vi aktuelle nyheder inden for tekstiler, tapeter, gulvbelægning og andet boligudstyr.

- Konceptet bliver hele tiden udbygget og forbedret, og det stiller krav til styrke og størrelse. De, som ikke er fremsynede nok til at være på forkant med udviklingen, er på vej mod afviklingen, fastslår Niels Jørgen Madsen.

Foto: Farvebasen, her butikken i Viby J., havde oprindelig 85 butikker, hvor der i dag er 80, men nye er på vej ind i kæden.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år