UgensErhverv.dk

Nyborg kommune roses af Dansk Byggeri

Hurtig sagsbehandling af byggesager, rimelige gebyrer og imødekommende embedsmænd. Der er ros fra Dansk Byggeri Fyn til Nyborg Kommune

13-08-2012

- Nyborg sagsbehandler byggesager på 47 dage i gennemsnit, de ligger i den lave ende, når det gælder gebyrer, og vi oplever generelt det kommunale system som imødekommende. Sådan er det bestemt ikke alle steder, og derfor er det på sin plads at rose Nyborg, siger formand for Dansk Byggeri Fyn, Claus Larsen.

Dansk Byggeri Fyn og Nyborg Kommune har netop afholdt statusmøde, og borgmester Erik Christensen glæder sig over, at erhvervslivet er tilfreds.



- Vi ser det som en af vores store opgaver at imødekomme erhvervslivet og gøre det så nemt som muligt at være virksomhed i Nyborg. Derfor er det dejligt at få ros og blive bekræftet i, at det vi gør, er det rigtige. Hvis erhvervslivet er godt tilfredse, så kommer det kommunen og området som helhed til gode, siger Erik Christensen.

Kommunen får ros for at have rykket en hel del bygge- og anlægsopgaver frem, mens krisen har ramt Fyn.

- Her har Nyborg Kommune vist, at de også tænker på at holde gang i erhvervslivet. Det er positivt, at kommunen har været med til at skabe arbejdspladser i en krisetid, hvor mange ting ellers står stille på Fyn, siger Claus Larsen.

Nyborg Kommune og Dansk Byggeri Fyn vil til oktober invitere de lokale virksomheder til stormøde om kommunens planer på bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesområdet. Det gælder fx renoveringen af Nyborg Slot og udbygningen af Nyborg Idræts- og Fritidscenter.

- På mødet vil kommunen fx svare på spørgsmål om udbud. Det kan være med til at gøre det mere overskueligt for de små- og mellemstore virksomheder at byde på flere opgaver. Jeg håber, at vi kan gøre det til en årlig tradition, siger Claus Larsen.

Flere opgaver forude
Han glæder sig over, at der formentlig kommer endnu flere opgaver, som virksomheder kan byde på. Borgmester Erik Christensen og resten af byrådet har nemlig besluttet at analysere vej- og parkområdet med henblik på at konkurrenceudsætte de opgaver, hvor der kan være penge at spare.

- Det er vigtigt, at kommunen hele tiden sikrer, at vi får løst opgaverne bedst og billigst. Det er jo borgernes penge, og vi er forpligtiget til at få mest muligt ud af skattekronerne, siger Erik Christensen og tilføjer:

- Men selvfølgelig får kommunens egen afdeling mulighed for at byde på opgaverne i en fair og lige konkurrence med det private erhvervsliv. Kun på den måde opnår vi den bedste pris og opgaveløsning.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Virksomheder vil have adgang til register over vanvidsbilister

Uskyldige virksomheder rammes hårdt af vanvidskørsel. Dansk Industri foreslår blandt andet, at der oprettes et register over personer, som har kørt vanvidskørsel

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen