Naturstyrelsens BNBO-rejsehold i fuld sving

Rejseholdet rådgiver kommunerne om planlægning og regler omkring de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder

07-08-2012

Med finansloven for 2012 øremærkede regeringen 20 mio. kr. i både 2012 og 2013 til støtte til kommunernes arbejde med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). 16,3 mio. kr. er afsat til direkte tilskud til kommunerne, mens en del af beløbet (3,7 mio. kr. årligt) går til finansieringen af Naturstyrelsens nye BNBO-rejsehold.

Det nye rejsehold fokuserer på området for drikkevandsbeskyttelse med særligt blik på de boringsnære beskyttelsesområder. Da områderne har nær sammenhæng til de øvrige områder indenfor grundvandsbeskyttelse, vejleder rejseholdet om indsatsplanlægning, rådighedsindskrænkninger som følge af indsatsplaner, 25 m zonen og administration af denne, kvalitetskontrol af drikkevand og byudvikling i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser).

Rejseholdet er sammensat af ingeniører, geologer og jurister og sikrer, at der kan gives en bred og dækkende vejledning. Indtil nu været rejseholdet været en succes. Aktiviterne startede op efter påske og frem til 1. juli har rejseholdet besøgt ca. 60 kommuner.

Tilskudsordningen
Da den afsatte pulje skal støtte kommunerne i deres arbejde med boringsnære beskyttelsesområder, er det kun kommuner, der kan modtage tilskud fra puljen. Men en god indsats for at sikre grundvandsressourcen bør ske i samarbejde med den lokale forsyning. Forsyningen har ofte en god faglig viden om, hvor der bør ske en indsats for drikkevandet. Det kan være i områder, der er geologisk sårbare, og områder hvor der er blevet lukket boringer pga. forurening.

Information til vandforsyningerne og lodsejere
Rejseholdet startede ud med at besøge kommuner, men det er planen, at rejseholdet efter sommerferien vil udbrede rådgivningen over for vandforsyningerne. Det kan f.eks. være med et oplæg på det lokale vandråd eller vandsamarbejde.

Med ønsket om at besøge vandforsyninger vil rejseholdet sikre, at vandforsyningerne får de samme oplysninger om fortolkningen af lovgivningen, som kommunerne får. Da rejseholdet også vil besøge lokale landbrugsrådgivninger, er håbet, at der vil være en let og smidig sagsbehandling af spørgsmålet i kommunerne. Herudover diskuterer rejseholdet grundvandsbeskyttelse med de grønne organisationer. På den måde håber Naturstyrelsen, at der vil blive udlagt flere beskyttelsesområder, som kan hjælpe med til at sikre grundvandet.

Fortsættes ...



Hvorfor boringsnære beskyttelsesområder
Hvis der udlægges et boringsnært beskyttelsesområde, kan der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende rundt om boringen. Der er tale om en forebyggende indsats, da der kan gribes ind blot ved fare for forurening. I forhold til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a ved indsatsplanlægning, er der mulighed for at tage højde for særlige nærforhold. I modsætning til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, er boringsnære beskyttelsesområder, der pålægges med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 ikke begrænset til nitrat og pesticider. Der kan derfor skrides ind over for alle typer af forureninger.

Erstatning til lodsejeren
Udarbejder kommunen et boringsnært beskyttelsesområde og giver påbud om dette efter miljøbeskyttelseslovens § 24, kan lodsejeren være berettiget til erstatning. Da der er tale om regulering af lovlige aktiviteter, vil der som udgangspunkt være tale om en fuldstændig erstatning.

Denne erstatning skal betales af ”de brugere, der har fordel af påbuddet eller forbuddet” dvs. forbrugerne. Erstatningen skal således overvæltes på vandprisen.

Forbrugeren-betaler-princippet?
Langt de fleste tiltag indenfor miljøretten betales af den, der har forårsaget forureningen, det der normalt kaldes ”forureneren betaler princippet”. Man har på den måde fra lovgivers side fastlagt, at det ikke er rimeligt, at samfundet skal rydde op efter konkrete forureninger. Ved et boringsnært beskyttelsesområde er det dog forbrugeren, der betaler, som nævnt ovenfor. Dette skyldes, at der ikke er krav om, at der allerede skal være sket en forurening, der er trængt ned i vandet. Der kan således gribes ind allerede forebyggende, hvis der er risiko for forurening.

- mir