UgensErhverv.dk

Overtager agenturet for innovative, irske trucks

N.C. Nielsen A/S har overtaget agenturet for Combilift truck og mobile kraner pr. 1. august 2012

01-08-2012

N.C. Nielsen er en af landets største leverandører af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner, og udvidelsen afspejler et strategisk ønske om at levere rationelle løsninger, der altid er på omgangshøjde med udfordringerne inden for intern transport og logistik.

Combilift Ltd. fra Irland har på blot 14 år placeret sig som en globalt førende producent af innovative maskiner til håndtering af enhver form for langt, uhåndterligt og tungt gods.

Med Combilift maskiner i sortimentet kan N.C. Nielsen nu tilbyde langt mere målrettede løsninger til virksomheder med særlige logistik- og lagerbehov.

- Vores samarbejde med Combilift er især godt nyt for virksomheder i træ- metal- og vindmøllebranchen. Effektive specialmaskiner som Combilift 4 vejs-truck og den nyudviklede mobile galgekran fra Combilift er skræddersyede til at optimere logistikforløb med langt og besværligt gods i forhold til de løsninger, der i forvejen findes på markedet. Ved håndtering med gods på over 5 meters længde kan Combilifts 4 vejs-truck eksempelvis øge reol- og lagerkapaciteten med op til 60 % sammenlignet med en traditionel håndtering med almindelige gaffeltruck, siger salgs- og marketingdirektør Jens Wøldiche.



En stærk platform
Den irske truckproducent Combilift Ltd. hilser det nye samarbejde med N.C. Nielsen velkommen og ser store perspektiver i fremtiden.

- N.C. Nielsens position som markedsleder giver os med et slag en stærk platform over for de danske virksomheder. Samtidig har det også spillet en stor rolle for vores valg af dansk samarbejdspartner, at Combilift maskinerne fremover bakkes op af N.C. Nielsens velfungerende og landsdækkende serviceorganisation, siger Ulrick Staudal, Scandinavian Sales Manager, Combilift Ltd.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro