40 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har ikke fået den forhøjelse af lån eller kassekredit, som de ønskede, viser en ny rundspørge fra Dansk Byggeri
01-08-2012
Det er svært at få en virksomhed til at vokse, hvis ikke banken er med på ideen. Men i dag kræver det at både ideen og likviditeten er mere end bare god, hvis banken skal give virksomhederne mere kredit. 40 procent af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har ikke fået den forhøjelse af lån eller kassekredit, som de ønskede. Og hver femte virksomhed oplever, at kravene til kreditsikkerhed er øget.
Det viser en ny rundspørge fra Dansk Byggeri.
- De virksomheder, som i dag beder om fx et lån, har allerede stået hårde tider igennem her under finanskrisen, og de har bevist, at de kan finde ud af styre i storm. Derfor undrer det mig, at det er hele 40 procent, som ikke har fået den ønskede kredit, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen.
Og det har konsekvenser, vurderer Dansk Byggeri.
- Vi oplever, at det kan være svært at skaffe den nødvendige finansiering til f.eks. større projekter eller til generations- og ejerskifte. Det kan derfor ofte ende med, at virksomhederne må dreje nøglen om. Og det til trods for, at det er gode og sunde projekter, de har brug for penge til. Det er med til at holde liv i krisen, for bankerne siger nej til de projekter, som virksomhederne skal leve af. Bankerne trænger til at skifte til mere positive briller, siger Jørn Jensen.
Fortsættes ...
Rundspørgen viser også, at virksomhederne selv skal gøre bankerne opmærksomme på mulighederne for garantistillelse via Vækstfonden.
- Det er som om, at bankerne ikke ønsker, at være med til at hjælpe virksomhederne med at gøre brug af Vækstfondens muligheder. Det er ærgerligt, at bankerne ikke ser muligheder i Vækstfonden, men også her er en stopklods på vejen, siger Jørn Jensen.
På positivsiden har bankernes tilbageholdenhed og den økonomiske krise fået flere virksomheder til at sende fakturaer ud samme dag, som arbejdet er udført, sådan at de ikke har store beløb ”ude at svømme”.
- Det har været med til at styrke likviditeten hos flere virksomheder, og dermed har de haft bedre kort på hånden, når de har været i banken for f.eks. at låne penge til at udvide eller til en ny maskine. Det er noget som alle både kan og bør gøre, siger Jørn Jensen.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro