UgensErhverv.dk
Grønlands største bygningsværk tages i brug

Grønlands største bygningsværk tages i brug

Nuuk Center med 25.000 kvadratmeter butikker, kontorer og parkeringskælder er en indendørs oase i Arktis for handlende og kontoransatte

01-08-2012

Åbningen af Grønlands største butiks- og kontorbyggeri markeres den 25. juli med en stort anlagt reception for inviterede gæster i Nuuk Center, der er udviklet og opført af MT Højgaard. Med sammenlagt 25.000 kvadratmeter bliver det ikke kun Grønlands største bygningsværk, men også øens første rigtige indendørs butikscenter. Nuuk Center åbner for publikum den 27. juli.

Næsten fuldt hus
Nuuk Center har en fuld kælder på 6000 kvadratmeter og en butiksdel på 12.000 kvadratmeter i to etager samt et kontortårn på otte etager og ca. 7000 kvadratmeter. Med butiksdelen under sig rager kontortårnet op i ti etagers højde. Afdelingschef Lars Bjørn Knudsen hos MT Højgaards grønlandske afdeling melder om næsten fuldt hus i forbindelse med åbningen. Kun et butikslokale og et enkelt kontor er endnu ikke solgt eller udlejet.

Selvstyret rykker sammen
Kontortårnet, med en fabelagtig udsigt over byen og fjorden, skal huse en stor del af Det grønlandske Selvstyres administration, som for første gang får samling på administrationen. En anden stor aktør i centret er Grønlands største privatejede virksomhed Pisiffik, der er et datterselskab af Dagrofa i Danmark. Pisiffik har bl.a. sit hovedlager og et supermarked i centret.

Fortsættes ...

Mens snestormen raser udendørs
Nuuk Center giver mulighed for at parkere bilen i tørvejr i kælderen og handle indendørs med frakken over armen, mens vintervejret raser udenfor. Ud over 14 forretninger inden for næsten alle genrer indrettes der også en café og flere spisesteder i centret.

Et monumet i Arktis
Afdelingschef Lars Bjørn Knudsen siger om byggeriet, at det kommer til at stå som et monument over en byggeproces og en kvalitet, der ligger over den normale standard i Arktis. Centret er tegnet af KHR Arkitekter og Rambøll står for projekteringen og samtlige installationer. Centret er opført i beton og stål og med facader af glas og aluminiumspaneler.

- Nuuk Center er blevet dokumenteret kvalitetssikret hele vejen fra start til slut, og vi har med byggeriet skabt arbejde til mange lokalt ansatte og lokale underentreprenører. Det har været en meget spændende opgave at være med til at løse, siger Lars Bjørn Knudsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi