Kontrolordningen oplever, at de tilmeldte værksteder er meget tilfredse med ordningen, fordi virksomhedens liftspecialister får en vurdering fra en objektiv tredjepart
01-08-2012
Søren Gothil Hansen fra FORCE Technology er øverste ansvarlig for Liftkontrol under Dansk Byggeri, og han oplever, at de tilmeldte værksteder er meget tilfredse med ordningen, da deres liftspecialister herved hører det fra en objektiv tredjepart, når de gør et godt stykke arbejde – det er et spørgsmål om faglig stolthed.
Søren Gothil Hansen ser en klar tendens til, at forskellen vokser mellem de værksteder, der er medlem af Liftkontrol ordningen og dem, der ikke er:
- Uden for ordningen er der stadig nogle værksteder, hvor tingene sejler – sådan er det desværre. Men blandt de værksteder, der er tilmeldt Liftkontrolordningen, er niveauet rigtig højt. Og det er vigtigt for os, for jo højere et niveau, værkstederne inden for ordningen har, desto større relevans har ordningen for de virksomheder, som gerne vil prioritere kvalitet og sikkerhed. Mange slutkunder, ejere og brugere har det rigtig godt med, der er en tredjepart på som garant.
- Og vi oplever en stor know how og ægte faglig stolthed, når vi er på kontrolbesøg. Der går sport i den på værkstederne – vi må ikke finde nogen fejl overhovedet. Liftkontrol er en blåstempling af deres kunnen ude på værkstederne, og folk har forstået, at vi ikke er en modspiller. Derfor er der ingen negative miner og kun meget få deciderede klager, udtaler Søren Gothil Hansen.
Fejlfrie kontrolbesøg hos Corona Pitzner
I 2012 har FORCE Technology på landsplan under liftordningen foretaget 127 stikprøver, og her har man fundet fejl på fem. Hvis der er alvorlige fejl, så bliver kontrolomfanget øget, som faktureres direkte til værkstederne, så er der et økonomisk incitament til at undgå fejlene.
På udlejningsvirksomheden Pitzners liftkompetencecenter, Corona Pitzner, har FORCE Technology i år foreløbig lavet to stikprøve-besøg, som begge var fejlfrie.
Værkstedschef ved Corona Pitzner, Henrik Hestehave, fortæller i den forbindelse:
- Udover det lovpligtige årseftersyn, så er der løbende stikprøvekontrol af på alle personlifte i ordningen, så vores kunder til hver en tid er sikre på det samme høje niveau. Vi har samlet et stærkt team af specialister inden for lifte, og det er vigtigt i dag, hvor systemerne er mere avancerede end nogensinde.
Ny teknologi øger sikkerheden væsentligt
I materieludlejningsvirksomheden Pitzner har man investeret meget kraftigt i liftområdet, og ved at have den nyeste teknologi øges sikkerheden væsentligt.
Fortsættes ...
- Der bliver stillet store lovgivningskrav til producenterne i dag. Her går udviklingen virkelig stærkt, eksempelvis kan en gradmåler øjeblikkeligt registrere, hvis et liftben synker, hvilket resulterer i, at motoren automatisk går ud. Der er vægtsensor i alle vores kurve på over en meter, ligesom alle vores lifte slukkes, hvis de overbelastes, og liftenes IT-systemer kan kalibreres af producentens egne teknikere via et modem. Den slags teknologi giver os en enorm fordel i forhold til de mange lokale mestre, der stadig kører med gammelt grej.
Vigtigt med den ranke ryg
FORCE Technology har et udførligt regelsæt for værksteder, der er del af Liftkontrol-ordningen, hvor der er fokus på kompetenceniveauet hos medarbejderne, der skal have den officielle lift-uddannelse, samtidig med hvert værksted skal have en overordnet ansvarlig med stor erfaring på området. Liftkontrol-ordningen lægger stor vægt på dokumentation, hvilket eksempelvis indebærer, at værkstederne har papirer på alle lifte, ligesom man udfylder logbøger. Søren Hansen fortæller:
- Vi følger en fast procedure på størrelse med et ringbind, og vi vil hurtigt opdage det, hvis det begynder at skride på et værksted. Pitzner ligger helt klart i toppen, når det kommer til sikkerhed, og det er positivt at have kontakt med specialister, der har arbejdet med lifte i 20-30 år – her kan vores folk faktisk få ny viden.
Mærkning af godkendte lifte
En mandskabslift, der er efterset på et af de værksteder, der er overvåget af FORCE Technology, kan altid kendes på det runde røde mærke med den grønne pil, der er placeret på liften. Se derfor altid efter mærket, der fortæller, at liften er godkendt af Liftkontrol - signalet om større sikkerhed for liftens bruger.
- mir
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi