UgensErhverv.dk

Ser frem til travlhed i Aabenraa

Ny udbudsprocedure giver flere virksomheder mulighed for at byde på de kommunale byggeprojekter, som Aabenraa Kommune planlægger - Dansk Byggeri, der ser frem til, at arbejdet kommer i gang

01-08-2012

Byggepladser vil i de kommende år skyde op som paddehatte – ikke bare i Aabenraa, men også i Padborg skal der bygges ny skole, og i flere sønderjyske byer står de almene boliger overfor en renovering.

Hidtil har kommunen kun indbudt tre lokale og en udenbys virksomhed til at byde på opgaverne, men fremover vil alle udbud blive lagt på kommunens hjemmeside, og dermed inviteres alle interesserede virksomheder til at byde på opgaven.

- Det er jo ikke sikkert, at de virksomheder som kommunen havde i tankerne nødvendigvis er de bedste. Derfor er det til både kommunens og erhvervslivets fordel, at alle nu kan byde på opgaven, siger Bo Beck Jørgensen, formand for Dansk Byggeri Sønderjylland.

Fortsættes ...


Det er Dansk Byggeri, der er kommet med forslaget, og formanden roser Aabenraa Kommune for at være lydhør overfor erhvervslivets ideer.

- Det er positivt, at kommunen gør det muligt for flere virksomheder at byde på de byggeopgaver, som sendes i udbud i løbet af den kommende tid. Det giver konkurrence, og det er med til at sikre, at kommunen får mest muligt for skattekronerne, siger Bo Beck Jørgensen.

Kommunen forventer desuden, at der i løbet af de næste seks år vil blive brug for flere boliger, når det nye akutsygehus bliver bygget, og op mod 1.800 nye medarbejdere flytter til kommunen.

- Det vil være med til at give lokalområdet et skub i den rigtige retning og ud af krisen, siger Bo Beck Jørgensen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro