31-07-2012
Undersøgelsen, der er foretaget blandt Tekniqs medlemmer i elbranchen, viser, at kun seks procent af boligerne går glat gennem et eleftersyn uden en eneste anmærkning.
- Vi havde før ordningen trådte i kraft en formodning om, at det stod skidt til med elsikkerheden og skønnede, at der ville være fejl i hver tredje bolig, altså i cirka 35 procent af tilfældene. Men at tallet faktisk er helt oppe på 94 procent viser virkelig, at der er meget store problemer med elsikkerheden, siger Christian Jarby, der er chef for teknisk afdeling i Tekniq, der repræsenterer cirka 2800 tekniske installationsvirksomheder inden for el- og vvs-branchen.
10.906 eftersyn
Samlet set er der per den 18. juni foretaget 10.906 eleftersyn og registreret samlet 94.486 fejl i elinstallationerne. De fordeler sig med 4.585 K3’ere, 28.435 K2’ere og 37.616 K1’ere.
- At der er så mange K3’ere underbygger kun, at der er store problemer, idet en K3-anmærkning dækker over et meget alvorligt problem, som kan forårsage brand. Endelig dækker K2’erne også over ret grove forhold som kan forårsage brand eller elektrisk stød på lidt længere sigt, siger Christian Jarby.
Nødvendig ordning
Tekniqs undersøgelse blandt de autoriserede elinstallationsvirksomheder, som udfører eleftersyn, viser desuden, at problemerne i fire procent af tilfældene var så akut alvorlige, at elinstallatøren, efter aftale med boligejeren, udbedrede fejlene med det samme.
Christian Jarby mener på baggrund af de første erfaringer, at eleftersynsordningen dels bekræfter, at ordningen har været en nødvendighed for at sætte ind overfor de godt 700 årlige elbrande og dels, at der er behov for at udbrede dels ordningen og kendskabet til elsikkerhed.
- Vi ved, at der ikke bliver foretaget eleftersyn i ret mange handler med ejerlejligheder, fordi man fravælger at tegne en ejerskifteforsikring. Det er et stort problem, fordi vi må antage, at der er ligeså store sikkerhedsmæssige brister i ejerlejligheder som i private boliger. Endelig er der hele andels- og lejeområdet, hvor der ikke er nogen ordninger, der sikrer, at elinstallationerne får et tjek. Det er meget problematisk set i lyset af de nye tal - ikke mindst fordi en brand i et etagebyggeri potentielt kan kræve rigtig mange ofre, siger Christian Jarby.
Kan få fatale følger
Han håber, at ordningen på sigt vil betyde både færre elbrande og elulykker men også færre eksempler på uautoriseret arbejde og for vidtgående gør-det-selv projekter.
- Jeg kan kun håbe, at ordningen vil få folk til at tænke sig bedre om og forstå, at det kan få fatale følger, hvis man ikke sikrer sig, at det er en kvalificeret fagmand, altså en autoriseret elinstallatør, der udfører elinstallationerne fra starten - også fordi det kan blive en dyr regning at få det udbedret, når fejlene bliver opdaget, for eksempel i forbindelse med en bolighandel, siger Christian Jarby.
Fakta om den nye eleftersynsordning
Eleftersyn skal foretages i forbindelse med handel med private boliger og ejerlejligheder, hvor sælger ønsker at fraskrive sig sit ti-årige fejl- og mangelansvar. Eleftersyn er altså et krav, hvis der skal tegnes en ejerskifteforsikring.
-los
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi