Er det mon de københavnske, fynske eller jyske boligejere, der bygger og renoverer mest?
30-07-2012
Selv om vi fortsat befinder os i en økonomisk krise, viser nye tal fra 2. kvartal, at landets boligejere er optimistiske og renoverer og bygger på et niveau, der er markant højere end samme periode i 2011. Væksten gælder hele Danmark, men dykker man ned i tallene viser det sig, at især de fynske boligejere for alvor har kastet sig over byggeprojekter.
Nye vinduer, isolering af hulmure, tilbygninger, solceller og facaderenoveringer er et udpluk af de typiske opgaver, danskerne har kastet sig over i 2. kvartal, hvor antallet af bygge- og renoveringsopgaver steg med 30 procent sammenlignet med samme periode i 2011. Det viser dugfriske tal fra 3byggetilbud.dk, der formidler boligejeres byggeopgaver.
Byggelysten fortsætter
Boligejernes byggelyst tog for alvor fart efter nytår, hvor antallet af byggeopgaver i 1. kvartal lå på et af de højeste niveauer under den finansielle krise, men nu fortsætter de positive tal, og den høje byggeaktivitet lader til at have bidt sig fast.
Væksten gælder hele Danmark, men ser man på de enkelte landsdele, er der alligevel forskelle på, hvem der bygger og renoverer mest, og her vækster fynboerne mest.
65 procent vækst på Fyn
- I 2. kvartal har fynboerne alene renoveret 65 procent mere i forhold til samme periode sidste år. Det er en ganske pæn vækst, når man tænker på, at der fortsat er krise på boligmarkedet. Efter fynboerne følger boligejerne i Jylland, der i 2. kvartal byggede 32 procent mere sammenlignet med 2. kvartal 2011, og på en tredjeplads kommer københavnerne med en vækst på 25 procent, siger Michael Müller, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, der drives af AB Gruppen A/S, der står bag nogle af landets største boligsider, herunder Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk.
Hos 3byggetilbud.dk oplever man, at de mange bygge- og renoveringsopgaver blandt andet skyldes de gode tilskudsmuligheder, der eksisterer lige nu, og en del boligejere er interesseret i at høre om, hvad de kan opnå i tilskud. Og her er der flere muligheder såsom håndværkerfradraget, tilskud fra energiselskaberne og skattefradrag på solceller.
Bygger grønt
Derudover viser de nye tal, at energirenoveringer er et varmt emne hos boligejerne, og igen gælder det alle landsdele. Flere og flere boligejere får isoleret boligen for at holde på varmen, flere får lavenergivinduer og jordvarmeanlæg og solceller bliver i stigende grad installeret. Og især salget af solceller er gået stærkt i 2012. Ved udgangen af året forventes det, at op mod 25.000 danskere har solceller på taget. Ved indgangen til 2012 havde omkring 4000 boligejere solceller.
- Det er som om, man ikke længere stiller spørgsmålstegn ved, om man skal energirenovere. I dag er det et naturligt valg at vælge lavenergivinduer frem for almindelige termoruder, og det samme gælder med isoleringsopgaver og nye, alternative energikilder som solcelleanlæg og jordvarmeanlæg. Boligejerne har indset, at der er penge at spare her, og derfor oplever vi denne efterspørgsel på grønne renoveringsprojekter, slutter Michael Müller.
-los
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi