UgensErhverv.dk
Nyt vindueshus i HerlevDer bliver rig lejlighed til at se og teste nye vi

Nyt vindueshus i Herlev

Vindues koncernen Velfac placerer sit nye vindueshus midt i Sjællands største parcelhusområde

12-07-2012

- Vi har valgt en placering i Herlev, fordi vi med et slag kan gøre det nemt for boligejere på Sjælland, at se og teste alle de nye vinduestyper i fuld skala, fortæller adm. direktør Finn Jespersen fra Velfac og understreger, at det nye VinduesHus vil være bemandet med fagfolk som kan rådgive og vejlede om alt lige fra energimærkning, design og arkitektur til montage og vedligehold.

Med det nye VinduesHus får boligejere og tømrermestre direkte adgang til at se, opleve og afteste detaljerne ved Velfacs mange vinduesløsninger. Husets rådgivere tilbyder gratis rådgivning, og kan også hjælpe alle boligejere med arrangere et besøg på hjemmeadressen af en erfaren VinduesMester.

- Selvom nybyggeriet kører i lavt gear, er behovet for nye vinduer ikke blevet mindre. De mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne trænger gevaldigt til energirenovering og vinduesudskiftning. Og Herlev ligger midt i det, der vel nok er Danmarks største parcelhusområde med Herfølge i syd og Hørsholm i nord, siger Finn Jespersen fra Velfac.

Velfac flytter sin ubemandede udstilling fra Byggecentrum i Ballerup til Herlev og samtidig flyttes VinduesHuset i Hillerød også til Herlev.

- Tidligere skulle boligejerne betjene sig selv eller køre helt til Hillerød. Ved at samle de to udstillinger i Herlev, kan vi tilbyde alle fordele ét og samme sted. Og tilbyde både let adgang og professional rådgivning, fremhæver Finn Jespersen.

Flytningen fra Hillerød til Marielundvej 48 i Herlev gennemføres i ferieperioden, og rådgivningen åbner igen mandag den 30. juli, mens selve udstillingen i Herlev vil stå klar i løbet af august. VinduesHuset vil have åbnet om eftermiddagen på alle hverdage.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi