UgensErhverv.dk

Børn og unge indtager byen med kunst og arkitektur

En udstillings- og performanceplatform på Vor Frue Plads giver børn og unge frie tøjler til at give bud på Københavns fysiske rammer

10-07-2012

Hvordan ville byen se ud, hvis børn og unge kunne bestemme? SamVærk - en ny kunst- og arkitekturfestival for og af børn og unge mellem 6-18 år - giver svaret på en storstilet, åben live udstillings- og performanceplatform på Vor Frue Plads i København.

Børn og unge bruger byen lige så meget som alle andre. Alligevel får de kun sjældent mulighed for at skabe og påvirke byens fysiske rammer. Det vil arrangøren af en ny festival, netværket Copenhagen Kids, nu råde bod på. En række skoler vil i samarbejde med etablerede kunstnere og arkitekter omdanne Vor Frue Plads i København til kreativt bylaboratorium fra den 31. august til 7. september.

SamVærk er den første kunstfestival i Danmark, hvor børn og unge selv udstiller, fremfører og kuraterer deres egne skabende udtryk i professionelt regi. Festivalens formål er at åbne den skjulte skat af rigdom, visdom og nysgerrighed, der ligger gemt i børn og unges kreative udtryk. Desuden tilbyder festivalen børn og unge legende og innovative måder at arbejde med arkitektur og kunst på.


Festivalen er gratis og åben for alle. Forventningen er, at op mod 5.000 børn og unge deltager i SamVærk. Rødkilde Skole i Vanløse, Ørestadens skole i Ørestad og Bording Friskole på Østerbro er blandt de skoler, som deltager på festivalen.

Nordea-fonden bidrager desuden til festivalen.

- Festivalen er en vej til at give børnene og de unge en stemme i det samfund, de er en del af – gennem kunsten og arkitekturen. Vi ønsker samtidig at indsamle viden og erfaringer, som kan danne grundlag for hvordan specifikt børn og unge kan inddrages i demokratiske byggeprojekter og metoder, hvor de er direkte skabere af nye rum i byrummet, siger projektleder for SamVærk, Lise Lunderskov.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi