UgensErhverv.dk
Hold varmen på terrassenEn af fordelene ved en muret pejs, er at den holde

Hold varmen på terrassen

De særlige danske lyse sommeraftener inviterer til terrassehygge, men antallet af tropenætter er begrænsede. En muret pejs kan forlænge udetimerne

10-07-2012

Vi danskere er om sommeren vant til at have trøjer og tæpper inden for rækkevidde og som supplement få tændt den elektriske eller gasbaserede terrassevarmer. Men der er et alternativ. Nemlig den murede pejs.

En muret pejs har mange fordele. Dels de smukke flammer, lyden af den knitrende ild og duften af brænde, og så opnår man en rigtig god varmeudnyttelse. Når man tænder pejsen, vil teglstenene blive varmet op, og på grund af stenens høje varmeakkuleringsevne vil stenene over de næste timer afgive meget varme - også når ilden er gået ud.


- Med en pejs kan man få mere ud af de lyse sommeraftener og det tidligere efterår– især hvis pejsen er placeret et sted, hvor man samtidig kan sidde i læ af en mur. Fordelen ved den murede pejs er murstenenes evne til at holde på varmen. Det kan ikke opnås med en terrassevarmer. Så snart du slukker for gassen eller strømmen, forsvinder varmen, fortæller direktør for Kalk- og Teglværksforeningen, Tommy Bisgaard.

I forhold til både placering og pejsens udseende er der rigtig mange muligheder. Den kan mures som en del af huset og evt. være forbundet med en indvendig pejs. Man kan også vælge at placere den i et muret gårdmiljø eller lade den stå frit - eventuelt for enden af terrassen. Hvad angår det udvendige udseende, kan pejsen stå i rå mursten eller pudses med indfarvet puds, hvis det er mere i stil med boligen.

Hvad skal der til?
Man skal være opmærksom på en række forhold, inden man giver sig i kast med pejsen. Bygningsreglementet skal selvfølgelig overholdes.

Er du i tvivl, er det en god idé at kontakte den lokale skorstensfejer. Det er også vigtigt, at f.eks. både røgkammer og skorsten har den rigtige dimension og udformning, samt at de er tilpasset hinanden. Der skal derudover sikres et godt træk i skorstenen, og dette kan med fordel styres med et spjæld. Åbne ildsteder skal have en selvstændig skorsten.

Til selve pejsen bør benyttes massive, ildfaste sten, hvilket dog normalt ikke er nødvendigt for røgkammer og skorsten, hvor almindelige, massive blødstrøgne sten er velegnede.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi