UgensErhverv.dk

Tvangsauktions-annoncer skal moderniseres

Der er stadig et forholdsvist højt antal tvangsauktioner i Danmark, og reglerne for annoncering i forbindelse med en auktion skal indrettes bedre og billigere, mener Realkreditrådet

05-07-2012

Set over en længere periode har antallet af tvangsauktioner været forholdsvis konstant, og reglerne for annoncering af tvangsauktioner trænger til digital modernisering. Det mener Realkreditrådet, der er gået i dialog med justitsministeren om en ændring.

Der var 452 tvangsauktioner i juni. Det er en lille stigning på 37 i forhold til maj, hvor antallet var 415. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for tvangsauktioner, der netop er offentliggjort.



Antallet af tvangsauktioner har ligget på et gennemsnitligt niveau omkring 430 om måneden gennem de sidste to et halvt år. Det hænger tæt sammen med, at ledigheden i Danmark også har ligget på et nogenlunde konstant niveau i den tilsvarende periode.

- Ledigheden i Danmark har ligget på et niveau lige over 160.000 personer siden starten af 2010. Det har haft betydning for antallet af tvangsauktioner, der også har ligget forholdsvis stabilt i den samme periode. Tab af arbejdsindkomst er den største trussel mod de fleste boligejeres økonomi og længerevarende ledighed kan risikere at føre til en tvangsauktion. Det er derfor positivt, at ledigheden ikke er steget over en længere periode trods en svag økonomisk udvikling, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Annoncer for tvangsauktioner kan gøres billigere
I dag kræver loven, at man annoncerer tvangsauktioner i dagbladene, og det er meget dyrt. Det løber nemt op i 10.-15.000 kr. pr. auktion og nogle gange det dobbelte.

- Det er på tide, at vi får mulighed for at udnytte potentialet i digitale annoncer, som vi kender fra de frie handler. En lovændring vil gavne de boligejere, som er ramt af tvangsauktion, og som også skal betale for auktionens omkostninger, herunder dagbladsannoncerne. Vi tror også på, at digitale annoncer kan nå bredere ud og få flere almindelige boligkøbere til at interessere sig for de ejendomme, som sælges på tvangsauktioner. Hvis vi kan få moderniseret reglerne om annoncering, vil tvangsauktionsramte boligejere kunne slippe billigere ud af den ulykkelige omstændighed, som en tvangsauktion er, siger Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet, og fortsætter:

- Realkreditrådet har derfor sammen med Danske Boligadvokater, Dansk Ejendomsmæglerforening og Realkreditforeningen sendt et forslag til justitsministeren om at modernisere reglerne for annoncering af tvangsauktion. Justitsministeren har lovet at se på reglerne, og vi håber på en god dialog med ministeren om en effektivisering og modernisering af reglerne om tvangsauktioner.

-tibu



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?

Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro