Fleksibilitet er nøgleordet for bygning 127, som skal opføres på DTU Lyngby Campus og skal huse kommende bygningsdesignere
05-07-2012
Bygningen skal først og fremmest huse DTU’s uddannelser inden for bygningsdesign.
Byggeriet tilfører DTU 2000 kvadratmeter nyt studiemiljø, som lægger op til tværfaglighed, åbenhed og nye læringsformer. Dog uden at gå på kompromis med hverken ro eller fordybelse.
Fremtidssikret byggeri
Bygning 127 opføres som en ”skal” – en bærende stål- og betonkonstruktion, som vi kender det fra især tidligere tiders industrihaller. Hvor skallen er en blivende konstruktion, er indretningen af de indvendige arealer derimod foranderlige. Det sikrer, at interiøret kan formes efter de undervisnings- og læringsmetoder, som måtte blive de fremherskende i fremtiden.
Det dobbelthøje gaderum med en glasfacade med intelligent solafskærmning, der bringer dagslys langt ind i bygningen uden overophedning.
Plads til både det faglige og det sociale
For at imødekomme nutidens behov indrettes bygningen i to etager med bl.a. undervisningslokaler og grupperum i forskellige størrelser samt et designlaboratorium. Fra hovedindgangen ankommer man til et gennemgående dobbelthøjt gaderum – en slags ’hall’, som bliver et fælles samlingspunkt for de studerende i bygningen. Gaderummet kan bl.a. udnyttes til udstillinger, præsentationer, events og fester.
Strækmetal som mikro-persienner
Bygningens facade afspejler de omgivende bygningers gule murstensfacader – men dog uden at blive opført i gule mursten. I stedet spændes guleloxeret strækmetal – et materiale der har en matgylden glød – ud over hele den samlede halkonstruktion. Strækmetallet virker også som mikropersienner foran facadernes vinduesfelter, uden at gennemsigtigheden går tabt.
Byggeriet udføres af entreprenørvirksomheden Pihl, som også står bag projektforslaget sammen med Christensen og Co. Arkitekter A/S og Alectia A/S.
Opførelsen af bygning 127 forventes at begynde primo juli 2012 og vil stå klar til studiestart i slutningen af august 2013.
Der bliver adgang mellem bygning 127 og den eksisterende bygning 117. Der bliver etableret grønt tag, som forsinker nedsivning af regnvand.
Byggeriet af bygning 127 er en del af DTU&s ambitiøse udvikling af universitetets campi i henholdvis Lyngby og på Risø-halvøen ved Roskilde.
DTU lægger afgørende vægt på dels at kunne tilbyde unikke forskningsfaciliteter og dels at give uddannelserne et eksperimentelt og innovationsfremmende indhold. Derfor satser universitetet på en stadig udbygning af læringsmiljøer, undervisningslaboratorier og studenterværksteder til højeste internationale niveau
-tibu
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Dansk importør af Bobcat
Lad os gøre det sammen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Online leasing af varebiler med ét klik.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro