UgensErhverv.dk
Fra skybrud til rekreative arealerTanken bag idékataloget er, at skybrud skal ses so

Fra skybrud til rekreative arealer

Kan vi få noget godt ud af de stigende mængder regnvand? Med det spørgsmål har Ishøj Forsyning sat skub i en kreativ proces for klimatilpasning

03-07-2012

Når skybruddet rammer, er Tranegilde Landsby og opland i Ishøj et meget udsat område.

Derfor er Ishøj Forsyning nu klar med et idekatalog inkl. et skitseprojekt, der skal klimasikre landsbyen som led i forsyningens overordnede klimatilpasningsplan.

Forud er gået en kreativ idéudviklingsproces. Spildevandsingeniør Henrik Lemée fra Ishøj Forsyning fortæller:

- Vi kunne have valgt at se det som en rent teknisk udfordring. Men i stedet er vi gået op i helikopteren og har spurgt os selv, om vi kunne få et endnu bedre område ud af at bruge regnvandet. Det har sat gang i idéerne, siger han.


Det er Grontmij, som har stået for at udarbejde idékatalog og skitseprojekt i samarbejde med Ishøj Forsyning.

- Her er det vores opgave som rådgivere, at pege på alternative løsninger, hvor regnvand bliver en ressource. Når det lykkes, åbner der sig helt nye muligheder, hvor bæredygtigheden kan være i centrum. Det betyder, at vi i dette tilfælde får løst et problem med oversvømmelser, samtidig med at vi får skabt rekreative arealer og gode naturoplevelser for borgerne. Det er et potentiale, som flere og flere heldigvis får øje på, siger projektleder Mikas Schmidt Christiansen fra Grontmij.

Bred faglighed gav pote
Ishøj Forsyning valgte at involvere en bred gruppe interessenter fra kommunen og forsyningen tidligt i processen i en workshop, som Grontmij faciliterede. Henrik Lemée forklarer:

- Målet var for det første at få så mange idéer på bordet som muligt, for det andet at afdække tekniske barrierer for de forskellige forslag, før vi formulerede et skitseprojekt.

Rundt om bordet var der viden om både natur, miljø, landskabsarkitektur, hydraulik og spildevand. Henrik Lemée siger:

- Workshoppen med den brede faglighed gav fremragende resultater, og det sprudlede med idéer. Bagefter har vi sammen med Grontmij kigget på idéerne og ud af det fået udformet nogle fantastisk gode løsningsforslag, som er til gavn for både dyreliv, mennesker og natur.

Legeplads for dyr og mennesker
Ved landsbyen ligger der i forvejen en dyrepark, som er et naturskønt område med bl.a. kaniner, heste og kvæg til glæde for skoleklasser og borgere i øvrigt. Her er der rig mulighed for at lade vandet spille en større rolle.

Skitseprojektet ligger nu til behandling i byrådet i Ishøj Kommune.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi